Om penneføreren

Om mig? Jeg troede, jeg vidste hvem jeg var, men på det seneste har jeg lært nye ting om mig og livet.

Den officielle version er at jeg er Ida. Gift med verdens bedste, på kanten af kobberbryllup (note to self: Don’t get that!), mor til tre fantastiske ynglinge, som ikke længere er små og tyk-nuttede, men lange og sjove og tynde og legende og snakkende og spisende og lektiebrokkende og alt muligt andet godt. Jeg snakker. Meget. Her og i virkeligheden. Jeg fotograferer mit liv, jeg strikker mig igennem aftener og hyggelige eftermiddage, jeg kan virkelig godt lide mad og særligt at spise den sammen med andre gode mennesker. Vi troede, vi kunne bo andre steder end i København, så vi prøvede i 11 måneder. Så flyttede vi hjem igen, og bor nu på Nørrebro.

Jeg troede om mig selv, at jeg var evindeligt hverdagslykkelig. At intet ondt ville ramme os. Men vi blev ramt. Voldsomt og hårdt. Min og mine 3 søstres elskeligste lillebror, som var 22 og midt i det skønneste liv, druknede i den norske skærgård i august 2010. Nu er vi tilbage, uden ham, midt i efterdønningerne af den største sorg i verden. Det fylder i mit hjerte og tanker- og på bloggen. Råt for usødet.

Reklamer

9 kommentarer on “Om penneføreren”

  1. Susanne Pagh Nissen siger:

    Kære Ida og Ruben og børn

    Tænker på Jer,
    det gør så ondt at høre om Jeres tab,
    sender de varmeste knus

    Susanne og familie

  2. kongmor siger:

    Hej, jeg kiggede lige forbi, og her er rart at være!
    Du tager godtnok nogle flotte billeder!
    Og har lige givet mig inspiration til hvor vi lige skal hen næste gang vi er i København (måske til sommer..)
    Gør mig ondt for jer at I har mistet. Det er svært.

  3. fru Z siger:

    Hey!
    Jeg kan se, at du har knækket koden til Typekit Fonts. Var det slet ikke svært? Jeg har ligget og rodet rundt i det i flere nætter nu, uden at få fine nye bogstaver på bloggen. Bliver da helt tosset af det!

    Synes din blog ser hypergodt ud..

    • Ida siger:

      Hej- altså det er noget tid siden, at jeg nørklede med det, så jeg må indrømme at jeg faktisk ikke helt kan huske, hvad det var jeg gjorde. Det jeg husker, er at når man ikke betaler for tjenesten, kan man kun vælge to forskellige fonte, og at det tager noget tid, inden man kan se det på bloggen, altså op til nærmest halve timer, efter man har valgt en font. Der er også noget med, at du kan vælge, i hvilken ‘gruppe’ du gerne vil se fonte, for at indsnævre feltet lidt. Jeg tror nok, jeg bøvlede lidt med det, men ikke mere end sådan almindeligt, når man er en lille smule teknik-idiot… 😉 Sorry, at mit svar bare var sådan ret… lamt- det lyder som om, det ikke er mig selv, der har sat siden op, men det er det altså. På æresord! 🙂

  4. fru Z siger:

    Jeg kender det godt, hvordan man kan få tingene til at ske, uden helt selv at vide hvad det var der gjorde tricket. Hm. Jeg tror jeg dropper det. Gider ikke betale for det, jo!
    Men tak alligevel. For dit svar 🙂

  5. Lise siger:

    Hej Ida..
    Kender dig ikke, har først lige opdaget din blOg og alligevel blev jeg nærmest suget ind i følelsen da j læste dit sidste indlæg idag.. Kender sorgen, smerten og følelsen af, at man troede man var helet lidt for blot at konstatere at barrieren er brudt og det hele kommer væltede een gang til… Må j sende dig en mail?? Knus L

  6. Kære Ida

    Jeg har læst din blog igennem et par måneder. Kan ikke længere huske, hvor jeg fandt den. Det var vel det typiske – at det ene link tog det andet.
    Jeg vil bare sige tak – for din poetiske skrivefacon, for dine hverdagsbetragtninger, sårbarhed og fordi du rammer mig med din tone igen og igen.

    Kh. Anne fra Aarhus.

  7. tinastrid siger:

    Kære Ida,
    Jeg har ved et tilfælde fundet din blog og synes du skriver helt fantastisk godt og nærværende. Jeg nyder din beskrivelse af hverdags sysler, sorg, utilstrækkeligt og små øjeblikke af glæde hver dag. Dine beretninger minder meget om mit eget liv. Jeg har dog ikke oplevet den store sorg over tabet af en bror, fom ingen nogensinde bør opleve. Men jeg har psykisk sygdom tæt inde på livet og ved hvordan det er at være fortabt ind i mellem og komme tilbage. Jeg lever med det i dag og kender dine følelser godt. Tak for dine indlæg, smukke billeder og for følelsen af at kende dig bare en lille smule. Jeg vil glæde mig til at følge dig!
    Mange hilsner Tina


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s