Om at leve. På trods.

For en uge siden sad jeg her. Hørte det samme musik, som jeg hører nu. Mens jeg funderede over, hvorfor jeg og livet og alting er, som det er. Det forekom mig at være nogle væsentlige tanker. Det er de vel også i grunden. De holdt bare op med at være det ganske få minutter senere. Da jeg hørte de ubegribelige ord om, at min far var mere syg end bare en sepsis. Men sådan rigtigt syg. Af kræft. Uhelbredelig kræft.

Min far. Vores far. Som er sjov og klog og glad. Som er sund og rask og arbejdende. Som er kærlig og omsorgsfuld og elskelig. Som er en far, der interesserer sig, bekymrer sig og tager sig af. Som er en af de vigtigste sparringspartnere og vidner til mit og vores liv.

Jeg begriber ikke noget som helst. Det er ikke til at rumme i mit sind. Jeg græder talløse tårer over det, som er blevet hans lod, fuldstændig overrumplende og hovedkulds. Han og vi er kastet ud i et stormvejr, som ikke lader sig bremse. Indtil videre har han været rigeligt optaget af at overleve og komme sig over en sepsis. Imens han forsøger at overkomme den del af livet, der nu ligger og tårner sig op foran ham og os. Han er stadig mit fyrtårn. Han holder min mor fast i hånden og går. Målrettet og beslutsomt. Med tårer på kinderne og sorg i hjertet. Han går efter livet. Vi går sammen med ham. Mens vi beder om nåde og barmhjertighed, trygler om undere, råber på mirakler og hvisker vores bønner om fred og tillid til, at vi aldrig går alene. Det er svære dage at leve.

0188360a1ecfda63ffc747e33bc4c6767ac74a7d40

Advertisements

4 kommentarer on “Om at leve. På trods.”

  1. Julie siger:

    Å, Ida. Ja, det er svære dage. Og vi lever dem på trods. Det er vi nødt til. Godt vi kan følges. Elsker dig og ham og dem og os.

  2. Carportognoia siger:

    Al mulig varme og styrke til jer i den storm, I er midt i.

  3. HemmeLine siger:

    Bare et klem. Det gør mig skrækkelig ondt.

  4. birnk siger:

    Kære du. Al den smerte I skal bære.

    …..

    Jeg bliver stille over det indeni; søger efter trøst jeg kan viderebringe, men kan ikke finde noget der rokker ved jeres grundlæggende angst lige nu.

    Har en sang på hjernen; den har været der siden i går. Det er Lauren Daigle´s “loyal”. Hun synger i refrænet

    “When my world shakes, your love remains unshaken.
    So constant, so perfect, unwavering.
    When my world falls, your love remains unfailing.
    So constant, so perfect unwaveríng.”

    I en tid hvor alting ryster og skælver indeni og udenom dig og jer, så er Hans kærlighed, omsorg og nåde den samme.

    Sender kærligste tanker og klem til dig og dine, Ida. Må I få styrke til at komme gennem også dette.

    Inge.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s