Oh well!

 

Hej mandag. Godt at se dig. Eller noget. I hvert fald godt med en lille fri-formiddag, før min uge for alvor skydes ind om nogle timer. Jeg tænker lidt på, hvor tit folk spørger mig, hvordan jeg kan holde ud at arbejde på den her måde med aftener og nætter på skemaet. Jeg kigger på dem og spørger, hvordan i alverden de kan holde ud at møde ind hver morgen og komme halvsent hjem og forsøge at nå alt det, der skal nås i sådan et almindeligt hverdagsliv, uden at have bare en enkelt formiddag fri en gang imellem.

Jeg ville i hvert fald være ilde stedt, om ikke jeg havde haft mine formiddage, hvor alt muligt og umuligt bliver gjort og ordnet. For ikke at tale om den tid, jeg har helt i mit eget selskab, hvor der er fred til at få renset lidt ud på øverste etage. Der kan være brug for den slags, når livet går lidt stærkt. Og det gør det faktisk rundt regnet hele tiden. Oh well, the happiness of grown-up-ness…

Så nu spiser jeg en af de to kanelsnegle, jeg købte (fordi jeg syntes, det så mærkeligt trist ud bare at købe én) på vejen hjem fra skoven, og drikker kaffe af en kop, jeg købte en dag i en lille gade på Vesterbro, fordi jeg alvorligt manglede noget Wauw-faktor i mit liv efter en tur hos psykiateren, der helst ville indlægge mig med min blomstrende depression. Det var i 2009. Det er længe, længe siden. Jeg troede faktisk dengang, at det værste havde ramt mig. At nu kunne det ikke blive værre. Bunden var nået. Men der havde jeg forregnet mig. Værre ting kunne sagtens ramme. Det ramte hårdt. Men det, der også ramte, var at jeg opdagede, at der er så mange, der går ad den samme vej som mig. Med hver vores historie og hver vores liv. Så går man dér, på den vej, man ikke anede fandtes. Og møder hinanden. Spejler sig i hinanden. Genkender hinanden. Ad omveje stødte jeg på Omveje, og jeg genkender. Bliver mindet om og husket på, hvordan det føles at gå de første dage, uger, måneder, mens man synes, at verden er blevet en helt anden. Og at man selv er anderledes.

Jeg tænker tit på, hvordan vores liv påvirker vores opfattelse af verden, omgivelser og medmennesker. Hvor meget alting kan krakelere på bare et lille bitte sekund, for aldrig mere at vende tilbage til sin oprindelige form. Og jeg tænker på, hvordan vores natur er at begynde at justere os ind på den nye virkelighed, uanset om vi vil det eller ej. Det kan være mere eller mindre konstruktivt, den måde vi gør det på. Det kan lykkes mere eller mindre godt for os. Men vores sind vil finde en måde at få balancen tilbage på. For man kan ikke holde til at være så svimmel og søsyg i sin virkelighed for altid. Og fordi man prøver sådan, så finder man en måde, hvorpå verden opnår en fast form igen. En ny virkelighed. The new normal. Det er jo ret vildt. Og grunden til, at man ikke bliver rablende sindssyg, når de utænkelige ting sker i vores liv. For det gør de. Og det vil ske igen. Hvis ikke man fandt en ny virkelighed, ville man formentlig lægge sig til at dø efter den første gang, hvor livet gav en lussing af den helt store slags.

Se, det var faktisk mange tanker på en mandag. Helt gratis. Fordi der var tid til at tænke, fordi min arbejdsdag først begynder senere. Selv tak. 🙂

DSC_0013

Reklamer

3 kommentarer on “Oh well!”

  1. Maria siger:

    Hvor skriver du præcist og rammende – tak for at give et indblik i nogle af dine inderste tanker, som jeg i den grad kan spejle mig i.

  2. Ida siger:

    Selv tak- det har været en hjælp for mig selv at skrive mig igennem dele af den nye virkelighed.

  3. Lili siger:

    Hejsa skønne dig… jeg ELSKER hver gang der er nyt fra dig – både som idag – men også som sidst – hvor du bare havde det øv øv øv … altså det elsker jeg ikke at du har – men jeg er glad for at du deler med os andre, at du skriver dine ord ud af din knold/får luft. Jeg har tænkt meget på dig (det gør jeg faktisk rigtig tit) men siden sidste indlæg… jeg ville SÅ gerne FIKSE DET FOR DIG… DET HELE.. men men men ak ak ak ak… det kunne jeg så ikke – så istedet sender jeg dig et virtuelt kram.. og håber du kan mærke det. Den er dig vel undt… og for det ikke skal være løgn – så er jeg meget tilbage i IMB 98… fordi jeg… PÅ FREDAG – drager mon IMB igen – for at deltage på et krea højskole ophold…MED HELLE VIFTRUP hin sjel… en hel uge dér – lige dér hvor det hele med dig og mig startede… uhhhh som jeg faktisk glæder mig – også selv om du ikke er der 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s