Stille og roligt

– bevæger tingene sig. Ting, som man havde afskrevet, ville eller kunne ske. Ting, som man bare anså for at være forholdsvis usandsynlige eller bare meget langsigtede. Sådan har jeg udpræget haft det, når det kommer til det der med at lære at elske at bo i provinsen. For jeg følte mest, at min kærlighed gik til København. Ikke fordi det er København i sig selv, der har gjort forskellen, men fordi den by har været rammen om mit liv i de største år og absolut også de fleste år af mit voksenliv. Jeg har lært at leve i den by. På rigtig mange måder. Jeg har født vores børn der. Jeg har fundet mine arbejdsben der. Jeg har trivedes der. Rigtig meget og heldigvis rigtig længe også. Så da behovene blev anderledes og andre fik udlængsel, var det i virkeligheden ikke et svært valg at træffe, det at rykke ud af byen og ind i provinsen. Det var rigtigt at gøre, og jeg har aldrig fortrudt det. Men jeg har savnet. Hold op, hvor har jeg savnet! Og aldrig været i tvivl om, at hvis det bare var mig, der skulle vælge, og jeg fik tilbudt at komme tilbage i det gamle liv, så ville jeg ikke tøve, men bare springe afsted. Heldigvis er det ikke bare mig, der bestemmer. Jeg deler liv med mine fire fantastiske mennesker, og de holder godt fast i verden og virkelighed. Og da jeg så i aftes ramte Østerbro for at spise med en veninde, mærkede jeg det for første gang. At jeg ikke bare blindt ville bytte tilbage igen.Ikke var klar til at vinke farvel og ikke kigge mig tilbage, hvis jeg fik muligheden. At jeg holder af luften, der er klar, trafikken, der er mindre støjende, skoven, der er lige rundt om hjørnet, roen på parcelvejen. Sjovt nok. Dejligt nok. Jeg forandrede mig. Ikke over night, men i en lang, rolig bevægelse. Jeg trives, hvor jeg er. Jeg glæder mig over, hvad jeg ser, når jeg vandrer skoven tynd for gang nummer tusind med hundedyrene. I dag så jeg de første spæde udsprungne blade, mens vi gik. Jeg kan godt lide det!

Nu har jeg travet Hillerød tynd og købt fødselsdagsgaver til min yngste datter, som om et lille øjeblik bliver 10 år. Som skal holde fødselsdag for pigerne i klassen i svømmehallen og glæder sig inderligt. Som synes, at Hillerød er et godt sted at være en pige på næsten 10. Og det er godt. Det er alt rigeligt. 

IMG_2787

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s