Ind imellem drømmer jeg…

Som jeg nu sidder her med varm kaffe i koppen, beskidte bukser efter skovturen, to virkelig trætte og tilfredse hunde i kurvene og en fridag foran, så kan jeg godt forledes til at drømme lidt. En lille dagdrøm om huset langt ude på landet, hvor høns skraber i jorden, varme, brune æg bliver samlet i bakker og brugt til pandekager, spejlæg og alt andet ægte godt, hvor missemor med små bløde killinger fanger mus i grøftekanten og hundene tumler rundt i højt græs. I den dagdrøm er jeg hende, der bager pandekagerne, naturligvis, mens jeg kigger lidt på vasketøjet, der blafrer lidt på snoren, der er hængt op mellem to gamle æbletræer, og som snart er klar til at aflevere deres høst af rødkindede æbler.

Jeg drømmer om tiden, der bare er der, om et liv, hvor vagtplaner ikke er et tema. Jeg tænker på dage, der er fulde af ro og fred, og på et familieliv, der har verdens bedste vilkår. Det er sådan en lille torsdagsdrøm, jeg sidder her og har.

I virkeligheden er jeg hende, der bor i et meget rart og venligt parcelhus i gule sten fra en gang i 70’erne. Som har rigeligt at gøre med at forholde sig til det græs, der omgiver parcellen, og som er godt underholdt med vaskesøjlen i kælderen. I virkeligheden er jeg også hende, der synes, det er fint-fint, at parcellen ligger således placeret, at børnene sagtens kan cykle sig selv derhen, hvor de gerne vil, istedet for at skulle køres fra landstedet langt ude på landet af deres mor. I hvert fald nogle gange. Desuden er jeg også hende, der er ret bange for fugle, og derfor ikke ville egne sig til at have høns, men det gør jo ingenting i en drøm. Måske kan drømmen i virkeligheden bare koges ned til, at jeg elsker tanken om det frie liv, med tid, de gode værdier, de bedste vilkår og alt det her. Og at der er ting, der ville være mere optimale, hvis man kunne vælge. 

Grundlæggende er jeg glad. For mit liv i den gule parcel. Med mand, børn, hunde, nullermænd, travlhed, vagter, fridage, vasketøj, alt det, der gør mit liv til mit. Jeg er glad. Og jeg tænker, samtidigt med at jeg er glad, at man skal huske at være opmærksom. Så tingene bliver ved med at være gode. Så man stadig føler, at man kan følge med. Så der stadig er orden i prioriteterne. Fordi det her liv bare går så vanvittig stærkt! Derfor er det faktisk bare så rart med en lille dagdrøm over torsdagskaffen…

Advertisements

3 kommentarer on “Ind imellem drømmer jeg…”

  1. Hej du
    Har du læst min blog? Jeg lever det liv, du drømmer om. Ej, spøg til side, ingenting er lyserødt. Men jeg og familien er flyttet fra Østerbro til Bornholm og et dejligt bondehus. Det resulterede i et overskud og derfor arbejder jeg kun halv tid. Vi har også høns, ænder og katte, som i din drøm. Læs med…. og drøm videre😜
    Kh mette

    • Ida siger:

      Østerbro til Bornholm – det kan man da kalde kulturskift! 🙂 Det lyder skønt og hvor er det fint, at I udlever drømmen! Hos os er det simpelthen ikke realistisk i virkeligheden. Vi er alt for specialiserede jobmæssigt til at kunne flytte helt ud i kanten, men mindre kan også gøre det. En gul parcel er faktisk rigtig dejlig langt det meste af tiden! Heldigvis. 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s