For nu er jeg en ægte mor!

Det skulle komme meget sent, kan man sige. Det med at være en ægte mor. 14 år senere. Eller også er det bare den helt vildt sære fornemmelse, man kan få, når man gør nogle ting, som er så helt utroligt genkendelige, fordi man er vokset op med dem. Groet ind i dem. Som gør, at nogle ting og handlinger nærmest veritabelt dufter af mor.

Det var lige den følelse, der ramte mig lige mellem øjnene for lidt siden. Da jeg åbnede låget på kummefryseren (!)(for ja, jeg bliver stadig overrasket over at eje sådan en fyr!), og hældte minimum 100 rundstykker fra Bilka-bageren derned. Fordi vi skal holde fest, jo. I mange dage helst. Og derfor skal man have mange rundstykker i fryseren, fordi det skal man jo, det siger reglerne. Mor-reglerne. Fest-reglerne. Og bager-reglerne, fordi så meget bager er der ikke i det her farvand.

Så derfor vil jeg bare sige, at nu er jeg en ægte mor. Med rundstykker i kummefryseren. Det kender I garanteret godt, ikke? Bare uden rundstykkerne måske, men mor-følelsen, ja?! Og jeg mimrer lidt videre over det, for hvor er det sært, som man bliver ved med at have brug for at have en mor. Selvom man jo med rette kan hævde, at man er en slags voksen, når man hastigt nærmer sig 40 somre, og man i øvrigt selv er nogens mor ret så meget. Men jeg bliver tilsyneladende og lykkeligvis ikke færdig med selv at behøve min mor. Ikke længere til basal behovsdækning sådan rent praktisk, men til helt overordnet at have styr på universet, sprød flæskesvær, hvidt og velduftende sengetøj, børnebørnskærlighedsfontæne, mængdeangivelser i opskrifter og alt muligt andet. Det er jo lige præcis dét, der er magisk ved en mor. Alt det, der er brug for,og som bare er der. Og jeg kigger på mine unger og tænker, at der blev de grueligt snydt. For jeg har virkelig ikke den slags mor-alvidenhed og alt det, som jeg ved, at min egen mor har. Men de kigger tilbage på mig, og jeg kan se i deres øjne og den store tillid, der ligger deri, at de simpelthen tror, at jeg kan næsten alt. Men kun næsten. For mormor laver bare stadig bedre sovs.

Alligevel kan man blive helt skræmt af al den tillid, selvom mormor laver bedre sovs end mig. For tænk, hvis jeg ikke lever op til den tillid? Tænk, hvis de tror mere om mig, end der er i mig? Det eneste, jeg kan love helt sikkert, er at jeg elsker dem højere end livet. Det er selvfølgelig også virkelig vigtigt, men alligevel?!

Så når jeg står der og hælder alle rundstykkerne ned i kummefryseren, føles det næsten som om jeg snyder lidt. En lille genvej til at blive en ægte mor…

Det, man kan vide med sikkerhed, er at jeg elsker at være nogens mor. Jeg elsker at skulle holde fest for min store, fine dreng, når han skal konfirmeres om et lille øjeblik. Jeg elsker at have gæster og lave mad og fornøje mig med verdens bedste selskab, når der skal fejres. Så der kommer flere ting ned i kummefryseren i den nærmeste fremtid. For nu er jeg vistnok en ægte mor!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s