Det er jo virkeligheden

Det er jo det, det er. Virkeligheden, at der går uendelige tider mellem snapsene her på siden. Og så er virkeligheden, der gør, at der netop er så langt imellem dryppene. Jeg overvejer jævnligt, om bloggen har livskraft endnu. Om jeg egentlig er færdig med at skrive, snakke, tænke og dryppe ord af her. Jeg tænker over, hvorfor den overhovedet eksisterer, den blog. For hvis skyld. Og jeg er nok ikke blevet enig endnu. Om eksistensberettigelsen. Om grundene. Jeg ved, at den ikke eksisterer for at være populær og samle flest mulige læsere. Dertil er indholdet alt for uinteressant for den store blogverden. Det ville i øvrigt også give mig stress i en ukendt grad, hvis jeg partout skulle præstere interessante ord og tanker hver dag. Og jeg ved også, at når den ikke er til for at være kendt og læst vidt og bredt, så må det vist mest være for min egen skyld mest. Derfor er den her fortsat. Fordi jeg er bange for, at jeg vil savne min virtuelle skriveblok, når jeg har overskud af tanker, hvis jeg lukker og slukker.

Plop. Tanker om eksistens. Berettigelse, måske endda. Det kan man så tænke lidt mere over, når man brygger sig den næste kop kaffe, hvis man vil.

Egentlig tror jeg nok, at jeg forsøger at lade være med at diskutere det med eksistensberettigelse alt for meget. Det er sådan et lidt svært begreb i vores tid, synes jeg. Det bliver så hurtigt ladet med alt muligt, som bliver så svært at opfylde og gøre, for at man har lov at være til, om det så er i blog-termer eller i den skinbarlige virkelighed. Hvis man nu er sådan en type, som godt kan føle sig lidt usikker på, hvorvidt man er god nok til alt det, som ligger i at være en god voksen, en god rollemodel, en god forælder, en ansvarlig medarbejder eller bare alt i alt et ordentligt menneske, så kan man bare godt blive en lille smule presset af alt det, tingene indebærer. Sådan en type er jeg nogle gange. Eller måske altid, måske har jeg bare lært at tackle det noget af tiden? I hvert fald må jeg erkende, at jeg kan have det svært med det i perioder.

Jeg kan synes, at det er svært at slå til. På helt almindelige fronter, som for eksempel hushold og arbejdsliv. Det med husholdet er markant anderledes nu, end det var for godt et år siden. På godt og ondt. Det er godt at have plads og rum til liv og hverdage. Det er dejligt med luft omkring os, skønt at have skov og natur lige om hjørnet. Men der er mange, mange ting, man skal gøre, ordne, tage stilling til, reparere på og betale for. Jeg vil det gerne. Det hele. Men jeg synes ofte, jeg når for lidt af det hele. Efter lang tid med høj puls, for lidt søvn og for meget utilfredshed med mig selv, besluttede jeg at det skulle være slut! Ikke så meget stress og unødig dårlig samvittighed over alting. Ja tak til rengøringshjælp. Og det er godt. Jeg elsker at vide, at der bliver gjort rent i mit hus sådan ordentligt og grundigt hver uge. Men tænk engang; selvom jeg betaler for det, meget glad og gerne, så har jeg stadig dårlig samvittighed. Nu bare overfor Anette, som hjælper mig med rengøringen. Det er så enormt skørt. I stedet for bare at nyde det og blive lettet og få tid til andre ting, giver jeg mig til at puste flere dårlige samvittigheder op. Hvorfor? Jamen, det er vel bare fordi, man skal kunne klare det selv, hvis man er et ordentligt menneske, tænker jeg?! Fordi jeg er på deltid, fordi jeg ikke har grund til at skulle hjælpes, fordi fordi fordi…

Jamen, tænker du måske, det er da for fjollet! Hold dog op med at sidde der og klynke over dårlig samvittighed. Og ja. Det er for fjollet. Det er vist heller ikke for at klynke, men mere bare fordi jeg noterer mig, at man kan falde grundigt over alle de implicitte krav og ønsker, der kan ligge i at være eksistensberettiget. Hvis man kigger efter dem. Og det er jeg nok typen, der kommer til. Derfor er det dejligt at få hjælp af en rengøringsAnette, som ikke bare hjælper én med at få fjernet hundehår og sand fra gulvene, men som også hjælper med at øve sig i at slappe lidt af med alt det dér oppe i hovedet! Imens Anette gjorde rent, kørte jeg derfor en tur på stranden med Chili-hunden. Bare for at nyde at gøre noget, der var tid til i dag…

Advertisements

9 kommentarer on “Det er jo virkeligheden”

  1. En af mine søstre bor i Tanzania, hjælper forældreløse børn og Aids-ramte kvinder. De ELSKER at bo der hele familien. Grunden til at jeg skriver det her er, at min venindes kommentar til min søsters lykke var, at hun også ville blive mere lykkelig hvis hun ikke skulle lave mad og gøre rent

  2. (hvilket min søster ikke skal) – og i stedet kunne koncentrere sig om det hun brænder for! Det havde jeg slet ikke tænkt på. Det er en god ting bevidst at gå efter det gode og prioritere det som giver et godt liv. Det må du sige til dig selv, men jeg forstår dig godt 🙂
    Kh Lisbet

    • Ida siger:

      Det er skønnest at gå efter det gode og de rigtige prioriteter- om det så kræver rengøringshjælp eller noget helt tredje. Jeg nyder at have muligheden, og så arbejder jeg med at lade de fjollede diskussioner med mig selv ligge! 🙂

  3. Lotte siger:

    Dine ord på bloggen sætter fokus på din historie, men giver eftertænksomhed ind i mit liv og sikkert også andre kvinders liv. Ikke alle kan dele liv og ord på din måde, så jeg glædes hver gang du finder tid ved tasterne.

  4. Anette siger:

    Hvor er det sidste billede sjovt! Store tunge fuglespor med en klat.
    Og tak for at du skriver, jeg finder altid en ro og noget genklang her på din side.

    • Ida siger:

      Jeg grinede højt for mig selv, helt alene derude på stranden, over den klat! Og tak for dine søde ord om bloggen!

  5. Carportognoia siger:

    Hey. Jeg er glad for, du er her. Pyt med frekvensen, bare bliv ved med at blog-eksistere. Blogsistere.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s