De flyver ud af lommerne…

Det er mandag, det er solskin og blå himmel, og så er det ikke mindst fridagen efter en arbejdsweekend. Dagen er min egen, næsten i hvert fald, og jeg er i fuld gang med at indtage den.
Skoven blev gjort usikker med hundepatruljen i det spæde morgenlys. Kaffen nåede jeg faktisk ikke, men til gengæld nåede jeg en tur rundt om min nye tanddoktor.Som viste sig at være rar OG smuk. Jeg er mest vant til en lettere rundmavet mandlig tandlægeversion, så det er en helt ny fornemmelse at blive tandrenset af en virkelig pæn dame med langt krøllet hår og eksotiske træk…Prismæssigt er der dog ikke nogen videre forskel på runde mænd og kønne damer. Just for the record. Jeg havde også et hul. Naturligvis. Man skulle jo nødig blive for kæphøj, selvom man bliver rost for tandbørstningen hver eneste gang… Og det var så dér, det startede. Det med tusindlapperne, der bare flyver ud af lommerne! For når de først har pudset fjerene og løftet vingerne, så vil de ud! Nu sidder jeg helt forpustet og musestille med en kop kaffe og lidt brød efter julegaveraid. På tre kvarter røg fem julegaver ned i poser og ind i bilen. Det var nogle gode gaver. Jeg glæder mig til at give dem. Det er skønt at krydse af på lister og strege ud på sedler. Hvis man var typen, der havde sådan nogle. Men det allerbedste er at give dem! Og jeg trængte faktisk helt uhyrligt til at komme lidt i gang med noget julestemning. Har lige haft lidt julekrise. Sådan lidt kommerciel kvalme. Eller faktisk ret meget. Krise over at julen, tiden, roen og fordybelsen i julen, bare druknede i æbleskivearrangementer og gavestress. Plus økonomi-irritation, fordi man synes, alting er så åndssvagt dyrt og, endnu værre, unødvendigt i langt de fleste tilfælde. Jeg orkede ikke jul allerede før den begyndte.
Nu synes jeg, det er vendt lidt. Jeg har købt gaver, som jeg glæder mig til at give. Som er gode og ikke unødvendige. Jeg har fri i nogle dage og ingredienser i skabene til at bage honningkagemænd med mine unger. Som vi skal hver eneste jul. Der er ikke æbleskivearrangementer i denne uge. Der er papirstrimler nok til mindst 50 stjerner, der kan foldes i sofahjørnet ved behov for meditative sysler. Der er faktisk ikke noget at klage over. Hurra.
Min kaffe er drukket, p-tiden ved at udløbe og ungerne ved at være afhentningsklare. Det er på tide at rejse sig og gå videre med dagen. Det er godt!

Reklamer

2 kommentarer on “De flyver ud af lommerne…”

  1. Lisbet siger:

    Dejligt indlæg. Jeg er også begyndt at glæde mig til juleaften nu – fordi jeg har fået købt gode gaver, som jeg glæder mig til at give.
    Det er en kunst at få det gode til at fylde mest i jule-tiden, men dejligt når det lykkes. En daglig lille glæde for mig i år er at høre min datter synge med på titel-sangen til tidsrejsen 🙂
    Ønsker dig en god december.
    KH Lisbet

  2. Marina siger:

    Å hvor det lyder hyggeligt.

    Jeg tror vi deler indstilling til julen. Jeg orker den hellere ikke i november, men holder virkeligt meget af at jule sådan gradvis efterhånden som december nærmer sig juleaften.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s