Onsdagssnegl

Onsdage er ok after all. Har været ude på adskillige hente/bringerunder, hundeluftning, fysioterapi og er nu endt her mellem fys og øjenlægeaftalen med to af ynglingene. Der er dømt pause et sekund, og jeg er drejet ind på den café, som kan bryste sig af at være Hillerøds nyeste og indtil videre også den mest interessante, hvis man skulle finde på at spørge en gammel caférotte som mig. Og her taler vi faktisk ikke engang om maden eller noget. Næ, vi er så langt nede i rækkerne, at det bare handler om, hvordan rummet, lyset, varmen og stemningen er. For dér er Hillerød vitterligt udfordret. Det tegner heldigvis rart, det nye sted. Omend de to ejerinder, som selv betjener og laver sandwichene og latterne godt kunne trænge til lidt assistance og lidt tempo. Men det kommer nok, hvis kunderne bliver ved med at dumpe ind ad døren.
Hvorom alting er, så har jeg ramt dagens første pause, og den skal nydes i små bidder!

Dagene forsvinder mellem fingrene på mig. Ikke på nogen dårlig måde, egentlig bare lidt for stærkt. Det er tilsyneladende et livsvilkår, som ikke bare lige sådan står til at ændre, lader jeg mig fortælle. Jeg kan nu alligevel godt sukke lidt dybt over det til tider. Mit hoved er ikke konstrueret til at køre i dobbelt tempo hele tiden. Jeg arbejder med det, men det er til stadighed en stor udfordring for mig ikke at lade mig vælte omkuld af det. Hvordan gør alle andre mennesker det? Ovenikøbet ret upåvirkede, ser det ud til? Jeg kan ikke. Jeg tror heller ikke, jeg vil. Det prøver jeg så at gøre noget ved, men det er faktisk ikke ret nemt. Man kan søge et nyt arbejde. Det overvejer jeg. Nødtvungent, fordi jeg elsker mit arbejde, men samtidig ved jeg godt, at nattevagter og aftenvagter sjældent gør noget helt skønt for overskuddet. Men jeg holder mig også tilbage med at søge nyt, fordi det også genererer en masse stress at skulle skifte job. Og hvad nu hvis man ikke trives med det? Hvad nu, hvis de nye kolleger slet ikke er lige så skønne, som dem, jeg har?
Jeg overvejer. Men jeg er ikke afklaret om noget som helst. Imens jeg ikke er det, prøver jeg at ‘optimere situationen’, som man siger. Det vil sige, at jeg er startet til fys, for ikke altid at have ondt i min krop, og måske deraf vinde lidt på overskudsfronten. Det vil også sige, at jeg er i kontakt med en dame, som gerne vil gøre rent i mit hus tre timer om ugen. Og som godt gider vaske vinduer og gøre køleskabet rent og sådan noget. Bare for at vinde noget plus på tidskontoen og dårlig samvittighedskontoen. Den slags. Jeg arbejder på det, det med livet i overhalingsbanen. Jeg vil gerne bare trække ind i højre spor og følge fartgrænserne, sådan helt stille og roligt. Kender I det?
Så lige dér er en onsdagssnegl helt på sin plads på en dag som idag. Som ovenikøbet faktisk er en vaskeægte onsdag…

Reklamer

2 kommentarer on “Onsdagssnegl”

  1. Lotte W siger:

    God ide med hjælp til rengøring! Det er ofte de timer, som man istedet kunne bruge med børnene eller måske sig selv! Mon skrøbelighed i livet også nogle gange bliver fulgt af et stort ønske om at kunne det meste selv?? Jeg har ihvertfald svært ved at sortere i mine gøremål!

  2. Inge siger:

    Opdagede for noget tid siden din blog, og nikker meget genkendende til mange af dine tanker.. Og især denne med om det virkelig kun er mig, der ikke magter livet i overhalingsbanen selvom det også ‘bare’ handler om hverdags logistik… Men tro mig.. Vi kender det rigtig godt, kære Ida.. Og du er ikke den eneste der overvejer meget forskelligt for at få ro i hovedet. Det sidste år har hos os dog ændret sig meget, så især jeg nu tager tingene mere som de kommer.. I stedet for at føle at jeg hele tiden skal nå noget mere.. Eller burde nå noget mere!!! Jeg hader ordet burde!!! Virkelig!!! Jeg er nået dertil hvor det er helt ok at haven roder, huset ikke er totalt rent, bollerne til hygge eftermiddagen ikke er hjemmebagte… For det er vigtigere at jeg hver dag og næsten hver time mærker hvordan jeg har det.. Og handler derefter. Så burde er byttet ud med lyst.. Og selvfølgelig har vi ting vi skal, som ikke altid er lyst betonede, men når jeg må tage mig en pause bagefter, eller før, eller begge dele, så bliver mit humør og min energi bedst. Jeg er begyndt at lære mindfulness hos en fysioterapeut, og det hjælper mig meget til at få lidt overskud, som ellers har været væk i 11 måneder… Så jeg håber virkelig at du kan nyde dine pauser og huske nyde de små øjeblikke, som du skriver så fantastisk om i din blog. Mange kusine knus til dig fra Inge


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s