Efterårsfornemmelser med sommersmag

Det er blevet september. Tiden går roligt og sikkert frem mod efterår. Jeg synes, efterår er smukt. Bragende smukt. Eksplosioner af farver, mere flammende og intense end forårets grønneste grønne. Og vemodigt. Fordi flammerne går over i grå aske, vintermørke og lange nætter. Hver årstid har sit at byde på. Der er godt og dejligt at sige om dem alle. Men mest holder jeg af tiden, hvor dagene og lyset bliver længere. Det er ikke nu. Nu er tiden til skumring og stearinlys. Og så dog- lige som de første blade er faldet gulnede af i skoven, svampene står tæt og bladdækket i skovbunden bliver tykkere, så fik sommeren lige en sen opblomstring med varme, solskin og smag af sommerliv. Jeg tager det med som en ekstra fjer i hatten og nyder det.

Tiden må godt gå lidt i stå nu. Den har væltet sig afsted i alt for mange opgaver, arbejdsdage og især nætter, for lidt tid, hvor vi faktisk kunne nå at se hinanden alle sammen, for meget uro i maver og hoveder over et liv, der går for stærkt. Det føles ikke godt og rigtigt. Noget skal være anderledes. Spørgsmålet er, hvordan man praktisk gør det. Det er derfor, tiden bliver nødt til at gå lidt i stå. Der er brug for lidt stilleståenhed til at bringe lidt klarhed ind over det.

Først skal man vel overveje, hvad det er, man godt vil have til at fylde dagene med? Man kunne hævde, at det er lidt sent at gå i gang med, her 15 år inde i et familieliv… På den anden side har det jo været godt, sådan som det er og har været i mange år. Tiden har bare også ændret sig, børnene er blevet store, har brug for andre ting, for nærvær til andet end bare mad, tøj, knus, kys og opdragelse?! Der er brug for chauffører til fritidsinteresser, der er brug for forældre, der ser på lektier og lærer venner at kende. Der er brug for længere tid til snak på sengekanten om aftenen med børn, der bliver større og større og tænker større og større tanker. Hoveder, der for eksempel har været på nattevagt er ikke altid så gode til at være nærværende, når de har sovet alt for lidt. Og det er jo sådan, mit hoved er ret mange dage. Fordi jeg sover elendigt og sparsomt. Som hovedregel. Og er det egentlig det, jeg vil byde mine børn og min mand? Det er i virkeligheden kun hundehvalpen, der er fuldstændig ligeglad med mit hoveds beskaffenhed, bare jeg gider lege og gå tur, og det kan selv den mindst udsovede nattevagt som regel præstere. Det er bare ikke helt nok, når jeg sådan sætter det hele i dét perspektiv.

Det lugter af forandringer. I vejret, naturen og eget liv. Ikke at jeg endnu ved noget om, hvad der skal til og hvordan det skal ske. Måske det tager lang, lang tid at finde ud af. Der er ikke nogen arbejdsplan, det er de første skitser, der bliver tegnet i disse dage. Imens det arbejder og modner i tanken, vil jeg tage nogle nattevagter, en tur hos psykiateren, nogle runder i skovene med hvalpebarnet og alt det andet, mit liv består af. Som jeg elsker. Og som står for tur til et nærmere gennemsyn…

Advertisements

One Comment on “Efterårsfornemmelser med sommersmag”

  1. Kamilla siger:

    Hej 🙂
    Jeg har fået anbefalet din blog og ser frem til at læse med.
    Kærligst
    Kamilla


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s