Morgensnak til kaffen i solen

Er det ikke bare fantastisk smart at forlænge weekenden, så ugen starter med en tirsdag?! Jeg var godt nok på job igår, men det føltes helt utrolig meget som en søndag, så nu er resten af ugen pakket med den gode mavefornemmelse, som kommer, når man opdager, at man i virkeligheden er en dag tættere på weekenden, end man troede. Jeg kan li’ det!
I dag er fridag. Det kan jeg også virkelig godt li’. Inden klokken havde rundet 8.20 havde jeg smurt madpakker, vækket børn, klædt nogen på og hjulpet andre frem til forskellige forsvundne beklædningsgenstande, kørt nogen i skole, luftet en hund, støvsuget det sidste døgns ubegribelige mængder af skidt og møg op, ristet boller og lavet kaffe. For derefter at lande i solen på den lille hvide bænk i haven med netop bollerne og kaffen, mens resten af dagen ligger ret blank og ubrugt foran. Jeg elsker min morgentid. Meget højt! I virkeligheden tror jeg, at det er lige præcis disse timer i nogenlunde fred og ro, hvis man altså ser bort fra hundehvalpen, der holder mig gående på den rigtige side af stregen, sådan rent mentalhygiejnisk… Jeg har ikke haft en depression siden 2009/10, og den slags må man faktisk godt være både virkelig taknemmelig for og en smule stolt over. Jeg er diskret stolt. Over at jeg endelig har fundet ud af at balancere nogenlunde med mig selv og mit hoved i vatter med resten af mit liv. Vel vidende at der sagtens kan komme nye svingninger, som vælter mit korthus omkuld en anden dag igen. Men den slags er hypoteser, og derfor ikke noget jeg kan eller vil bruge tid på i mit liv lige her og nu. Jeg vil faktisk gerne bare være glad for det, jeg har lige nu. Så det er jeg.
Det gør også glad, at jeg trives mere og mere i mit parcelliv, som jo var én af de hurdler, jeg var ret bange for, ville kunne vælte mig. Det væltede ikke noget. Det tager tid og kræfter med sådan en parcel, og jeg er ikke noget naturtalent indenfor husejerskab med mere, men jeg synes faktisk, jeg klarer det mere end rimeligt. Jeg vil endda gå så vidt, at jeg vil sige, at jeg måske med tiden også kan blive et fornuftigt havemenneske… Indtil videre har jeg frydet og fornøjet mig i ganske betydelig grad over alt det fine, der kan komme op i sådan en have. Blomster, frugttræer og frugtbuske er absolutte favoritter. Haveplanlægning er derimod ikke en spidskompetence, kan jeg til gengæld afsløre. Det er heller ikke mig, der vander og ordner og holder hus med drivhusplanterne. Overhovedet. Til gengæld laver jeg kaffe til ham, der ordner de ting. Det er der jo virkelig også nogen, der skal.
Der er også nogen, der skal være indkøbschef og hundeskovschauffør, og der er ikke mange andre end undertegnede til disse opgaver, så tankestrømmen ender her og glider let og elegant over i mere praktiske sysler for nu. Tak, morgenstund, for kaffekop og sol på næsen. Jeg er klar til mere tirsdag!

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s