Om dage, hvor havevandring og is er tvingende nødvendigt

Det var sådan en slags i dag. Hvor jeg, lige så snart jeg havde rullet bilen ind i indkørslen, bakkede ud igen og kørte op efter vafler, is og flødeskum. Fordi jeg simpelthen trængte så umanerlig meget til noget comfort food, efter at have gennemlevet dagvagtens trængsler og sveddryppende gøremål.

Jeg skal ikke plage jer med detaljer. Der var bare et tidspunkt, som desværre indtraf allerede før klokken havde rundet 10, hvor jeg simpelthen fik så utrolig meget nok af nogle damer, som for så vidt lige så godt kunne have klappet mig på håret og kaldt mig ‘lille ven’ i den der tone, som med al tydelighed viser, at de synes, man er omtrent så bevendt som et hul i jorden. Så er det bare, at jeg får en ubændig trang til at blive spids og syrlig og minde dem om, at jeg er tættere på 40 end 30, og at jeg godt kan læse og i virkeligheden også er almindeligt fornuftig til at bestride mit job. Og at de så godt kan droppe den der ‘lille ven’-attitude, ja?!

Så bliver mor her meget træt i masken. Og stram. Den form for arbejde kræver, at der er kompensation på mindst én front i løbet af dagen. Derfor is. Og nu også havevandring med allerbedste kæreste, kaffe i hånden, myg i luften og 243 lupiner i haven i vild dressur. I morgen er der atter en dag. Arbejdsdag. En af de lange, that would be. I morgen holder jeg en pause fra damerne med attituden. Det skal nok blive en fin dag…

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s