Fortællingen om den visnede blog…

For den er vissen, den stakkel. Tør og raslende og dryssende i bladhænget. I virkeligheden er fortællingen om den visnede blog meget enkel. Den blev ramt af for meget hverdagsliv med travlhed, for lidt tid, for lidt refleksion, for lidt overskud. Faktisk er det en fortælling, jeg ofte støder på, når jeg selv krydser lidt rundt derinde mellem de forskellige blogs. Hverdagscrashet.

Men i går mødte jeg Lotte. Som spurgte, hvorfor der var så stille aftensmadpå siden. Hverdagscrashet, måtte jeg svare. Helt sandfærdigt. Alligevel blev jeg lidt længselsfuld efter minutter ved tastaturet, hvor tankerne får lov at flyde i alle mulige retninger, hvor mit almindelige, måske lidt kedelige, men alligevel mit helt særlige liv får et sted at blive beskrevet og ind imellem vendt lidt rundt. So here’s to you, Lotte. Tak for påmindelsen igår!

For nok har bloggen levet et hensygnende liv, men det er jo i virkeligheden slet ikke betegnende for mit liv udenfor bloggens sider! Det forgangne halve år har været tætpakket med begivenheder i livskrise-klassen. For mig, i hvert fald. At købe et hus var mere angstprovokerende end at få børn. Børn vidste jeg jo, at jeg ville elske højere end livet. Huse er det lidt anderledes med, hvis du spørger . Nu har vi et. Hus, altså. Børnene har vi heldigvis tre af! Jeg holder faktisk også af vores hus. Helt bestemt. Jeg synes, det er rart og venligt at se på (hvilket faktisk er meget væsentligt indenfor huse!), det minder mig faktisk lidt om min mormor og morfars hus, hvor minderne dufter af somre med jordbær og fløde, lange aftener på terrassen, familiefester, hindbærmarmelade på krydderboller og oceaner af tid. Mit hus er rart. At se på og være indeni. Jeg kan lide at komme hjem efter en lang vagt, låse mig ind i det stille, mørke hus efter midnat, pusle i køkkenet, åbne dørene til alle værelserne og snige mig til at kysse småsvedigt barnehår godnat. Jeg elsker vaskekælderen. Højt. Tænk, ikke at skulle dele den med nogen?! Med plads til alt det vasketøj, man har lyst til at samle sammen. Og det er jo en hel del, må man konstatere. Jeg er utrolig fornøjet over, at jeg har mit eget badeværelse! Så jeg faktisk får lov at være derude i fred i hvert fald 8 ud af 10 gange! Det er en forbedring på ca 200%. Mindst! Altså, jeg vil sige, at jeg er glad for vores hus på nærmest alle måder. Jeg kan også lide at bo i lejlighed. Ville garanteret godt kunne lave et ryk tilbage, hvis det var det, der krævedes. Uden de store armbevægelser. Men jeg er glad her! For mulighederne, vi har fået med al den plads. For omgivelserne, den sjove fornemmelse af stilhed, der hersker i parcelkvarteret efter kl 20 om aftenen, for græs mellem tæerne og fornøjelsen ved at vide, at der ikke kommer nogen, når jeg vandrer ud i haven en tidlig morgen i nattøj. I hvert fald for det meste. For der der jo naboer. Som godt kan have brug for at fortælle om skelsættende begivenheder i EuroSpar, straks de er indtruffet. Men det er en helt anden historie!

Så på bundlinjen står der tilbage, at jeg er absolut mest glad. For det nye liv i provinsen, for parcel og have og pendlerliv og alting. Der vil endda være mennesker, der kan bevidne, at jeg begynder at fatte interesse for og glæde ved havelivet. Jeg kan faktisk kende nogle stauder nu, og jeg er i stand til at benævne måske halvdelen af væksterne i vores have ved navn. Okay, det er måske lige vel højt sat, men jeg kan faktisk ret mange. Synes jeg selv.

Jeg er glad. Det er vigtigt at fremhæve hver eneste dag for mig selv. For sammen med glæden står også utilstrækkeligheden og blafrer i vinden. Det gør den nok for langt de fleste, vil jeg tro. For mange kvinder især. Det, jeg mærker, er bare, at med alle de nye ting, det mere end dobbelt så store hus, med alle skiftene for børnene, alt det nye for os alle, der vokser utilstrækkeligheden og usikkerheden ind imellem vildt. Jeg låser mig ind efter at have afleveret dagens kuld børn i skole. Og så vokser opgaverne bare ud af væggene i en fart, der kan få mig til at blinke lidt med øjnene… I kender det jo godt, bare indrøm det! Alle de senge, der vil redes. Opvaskeren, der vil tømmes og fyldes. Gulvene, der knaser af sand, græs og mos, som børn og dyr har slæbt med ind i løbet af det døgn, der er gået, siden støvsugeren sidst ramte dem. Vasketøjet, der blomstrer som ukrudt. Køleskabet, der vil fyldes. Hunden, der hopper i sofaen, vil luftes og leges med, helst i en skov med vand og pinde og andre hunde. Vinduerne, der er plettede og fedtede af børnefingre og hundepoter. Og hvis man så når nogenlunde rundt derinde, så er der jo livet på den anden side af havedøren, ja?! Ukrudt og langhåret plæne, vildtvoksende krat og uregerlige vækster i alle hjørner. Her taler vi ikke om pernittengrynet opplukning af enkelte mælkebøtter. Her taler vi bare basis-udryddelse af ting, der har vokset vildt i 5-35 år. Og så er det, jeg skal koncentrere mig hårdt! For ikke at blive ramt af parcelpanik. For ikke at give fortabt på mængden af opgaver, som jeg synes, jeg skal løse lige nu. For ikke at blive den sure, trætte mor, der ikke orker at læse Mumitroldene, når dagen er ved at være slut. Lige dér kan jeg savne det lille, enkle lejlighedsliv. Det var bare mindre og mere overskueligt. Der var bare kun to bede i gården. Til deling. Vi var bare mange flere om at løse forskellige opgaver. Her er vi os. Velsignelsen og svøben. Hvis ikke man husker at holde tungen lige, mens man balancerer på knivsæggen af opgaver. Jeg øver mig. Jeg er faktisk også bedre, end jeg havde turdet at håbe. Hvis man sådan selv må sige det. Og så bliver jeg stilfærdigt stolt af mig selv. Fordi jeg i mange år slet ikke kunne se, hvordan jeg skulle kunne være sådan et menneske, der kunne have et hus og alting. Nu har vi det. Det går godt. Der er nok at være glad for!

Det var dagens ord. Hundebarnet trænger til en tur ud, så mormennesket bagefter kan hellige sig noget af alt det andet, livet gemmer på af gode ting.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s