Man kan godt blive lidt træt i det, ja?!

Der er ikke noget klynk over det, vel. Ikke sådan på ‘hvor er det synd for mig’-måden. Bare sådan lidt undren, helt stille og roligt. Jeg har haft fri i en uge. Planlagt. Fordi i vores familie er det sådan, at stort set alle fødselsdage er klumpet sammen på mindre end 1½ uge. Det kan kræve sin mor at få planlagt, handlet ind, bagt og braset, inviteret og fejret på behørig vis. Så jeg plejer faktisk at lægge noget ferie/fridage i den anledning. Det, jeg ikke plejer, kan jeg så sige, det er at anskaffe en hundehvalp i samme omgang. Dét var måske lige at toppe aktivitetskalenderen godt op. Set i bakspejlet. Det går godt, ingen tvivl om det. Jeg kan lide vores lille Chilihvalpepige. Meget godt. Hun er sød som ingen anden, fuld af spilopper og proppet med kærlighed og begejstring. Det er fantastisk. Og så er hun jo bare en babyhund, som ikke kan sove alene, som kun lige har fattet pointen i at sige til, før man tisser på gulvet, som piver, når jeg er ude af syne, om det så kun er i 2 minutter, og som ikke har set en hundesnor før den dag, vi hentede hende, hvorfor det er en mor-opgave at gå alle turene, indtil der sidder bare et minimum af regler fast i det lille begejstrede hundehoved.

I dag havde jeg så meget brug for en stille, stille og let slumrende formiddag, at jeg måtte tage Chilien i christianiaen tidligere end vi plejer, cykle op til skoven og tage hende med på en luntetur. Hun synes, det er sjovt i skoven. Det blev bare til lunt for mig, for der er så meget, der skal kigges på, snuses til, daskes efter og smages på- og når hun løber, er hun forresten langt den hurtigste af os to. Den store bonus kom i min optik, da hun kom hjem igen, labbede noget vand ind og  snorkede højlydt på vattæppet i 1½ time. Ualmindelig skønt. Jeg har finsovet et øjeblik, drukket flere kopper kaffe uden afbrydelser, læst nyheder, tjekket blogs, overvejet lidt strikketøj, men følt mig for sløv, for derefter bare at nyde roen i sofahjørnet, før der er nye eventyr på fire poter, der skal holdes øje med.

Det er et godt liv, for både mennesker og hvalp. Og et ret træt liv, set fra morperspektivet. Men jeg er sikker på, at det lønner sig i sidste ende at bruge rigeligt tid og energi på at fortælle det lille hvalpehoved, hvordan man gør i vores hus. Hun er godt på vej. Og når hun er lidt længere på vej, bliver der tid igen til alt det andet, der også kræver sit.

Advertisements

One Comment on “Man kan godt blive lidt træt i det, ja?!”

  1. Inge Marie siger:

    Tillykke med barn nummer 4 !! Det lyder som om, at det er dig, den har knyttet sig til. Det er der sikkert nogle, der vil misunde dig. Du har det største mulighed for at præge den, men pas på alt arbejdet ikke bliver dit.
    Det er dejligt med hund. God fornøjelse med opgaven !


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s