I’ve never been gone

20140306-094121.jpg

Landet på Ryesgade. Old hood. Det smager, dufter, lyder og føles så velkendt, så gammelkendt, så elskeligt. Jeg suger det ind. Det er fridag. Ungerne holder også fridag. Længe ventet fridag. De er fordelt i forskellige klasseværelser med velkendte, savnede venner. De stornyder og sommerfuglene har flakset med ekstra store vingeslag i dag. Jeg sidder her, nogenlunde lige tæt på alle tre unger, på tilkald om det skulle vise sig nødvendigt med en mor på et tidspunkt. Det føles så godt!
Det føles grangiveligt som om, jeg aldrig har været væk. Vinker til kendte mennesker, der cykler forbi. Snakker med andre, som min vej krydser. Fortæller om nye ting, omgivelser og rammer. Spørger interesseret til hverdagen her, som indtil for et øjeblik siden også var min. Mærker fryden ved at få en flig af det hele. Mærker også den stille ro sænke sig, fordi mit hjerte ikke græder af savn , når jeg ser og mærker alt det gamle og elskede. Jeg har været bange for at savne på den måde, hvor jeg føler mig ødelagt og forkert over ikke længere at være her. Det er den eneste måde, jeg hidtil har prøvet at savne mit gamle liv. Dengang i Odense. Det er anderledes nu. Jeg savner, men jeg er samtidig også på vej til at danne et forsigtigt rodnet et andet sted. Det er ganske nyt og anderledes endnu. Men det kommer vist, tror jeg.
Det her sted er stadig dér, hvor jeg føler mig hjemme. Parcellen er så ny endnu. Jeg kigger ud af vinduet på Riccos, på cyklisterne, fejemaskinen, de ældre damer med blåt hår og små, tykmavede hunde i røde snore. Jeg kigger på horderne af barnevogne, som cruiser caféerne tynde i deres mødregruppeparadis. Ladcyklerne, som moser afsted med rødnæsede børn og graffitien på murene i smøgen ned til søerne. Som er fulde af maskinel til Metrobyggeri. Her sidder jeg og betragter, genkender og føler mig hjemme i hjertet. Man kan være hjemme flere steder, må jeg definere for mig selv. For jeg er hjemme her, måske for altid. Og jeg er hjemme, hvor mine elskede er. I parcellen. Det føles godt. Godt for mig. Med savn, sommerfuglene flaksende, carport og syrenhegn. Der er rigeligt plads til det hele!

Reklamer

One Comment on “I’ve never been gone”

  1. Carportognoia siger:

    Du er voksen og dygtig. Til at flytte ud blandt parcellerne og savne på en konstruktiv måde. Jeg er stadig alt for tit i tvivl om, hvorvidt jeg duer til det, når det kommer til stykket.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s