Tilsyneladende…

Jeg skal tilsyneladende have helt fri, før jeg kan komme afsted med at få skrevet de blogindlæg, der fra tid til anden buldrer rundt i mit hoved. I dag har jeg fri. Helt fri. Også i weekenden. Det er i orden med mig, hvis jeg skal sige det.

Fredag med fri på er nærmest på højde med mandagsfri. Der er bare lige lidt mere luft under vingerne, når weekenden bliver udvidet en lille smule. Jeg har ikke lavet noget videre på sådan en hel fri dag. Lidt vasketøj. Lidt mad. Masser af telefonsnak. Lidt hist og lidt pist. Taget et par ekstra slumretimer i morges, efter at de obligatoriske mor-opgaver var fuldført. Indrømmer blankt, at jeg er mast, når jeg kommer i seng mellem kl 01 og 02 flere dage om ugen, og samtidig skal stå frisk og klar til en omgang madpakker, påklædning, skole-aflevering og des lige før klokken 7 næste morgen. Lidt mast, bare. Indrømmer også, at det er mange, mange dage, hvor vi mødes i døren, hvis vi overhovedet mødes på en dag, min kæreste og mig. For at det skal gå op med unger og skole og tryghed i alt det nye og den slags ting. Det er en prioritering. Det varer en rum tid, og så bliver det anderledes. Når der er ro på feltet, og man ikke bliver nervøs for at skulle køre i skole selv nogle dage og sådan noget. Men lige nu er min arbejdstid lagt om aftenen og natten, for at alle er så tilfredse med livet som muligt. Selvom der er dage, hvor tårerne springer særligt hos mindsten, som godt bare vil have sin mor, når aftenen falder på. Det forstår jeg godt. Det gad jeg også godt. Men helt ærligt- med børnene kom også utilstrækkeligheden, bekymringerne, tiden, der blev for knap. Samtidig med kærligheden, lykken, smeltning over sødhed og blødhed, ordløshed af forundring og betagelse og alt det hele. Det sære forældreliv!

Well. Alle mine er hjemme i reden igen efter endt skoledag. Nogle skal bare flade ud, andre skal afsted til fødselsdagsfest for første gang med nye veninder og kammerater. Med sirligt indpakket gave, planlægning af påklædning og noget. Imens flader vi andre ud hos dejlige mennesker, med mad, et dejligt glas vin, dessert, kaffe og disneysjov. Det gider jeg ret godt! Det er dejligt med noget skønt at foretage sig, når det er mørkt og virkelig vådt og meget blæsende og syrligt i det udenfor.

Apropos udenfor, så bliver jeg lige nødt til at fremhæve, at jeg denne formiddag atter havde fornøjelsen af at iagttage fin flagspætte i min troldhassel… Altså er jeg nu to point foran Ruben, som fortsat har NUL point indenfor denne kategori! Jeg siger det bare! Og så siger jeg ikke mere, men fremviser derimod bare haveglimt, fordi jeg stadig er lettere forundret over det faktum, at jeg rent faktisk er et menneske, der har en have. Seriously strange. But nice.

Ja. Okay, jeg ved godt, at det mest var haveglimt på makroplan. Men det er, hvad jeg selv er kommet til. Makroplanet. Havearkitekt bliver jeg nok aldrig, og det store overblik over den dresserede natur udenfor vinduerne… venter vi lidt med!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s