Mandagsfrihed

Jeg e l s k e r  når ugen starter med en fridag. Alle skulle have lov at have lidt hverdagsfri ind i mellem. Det gør hverdagene så utrolig meget sjovere! Især når man har arbejdet tæt og støt i al den tid, hvor resten af verden holder fri…

I dag falder fridagen på et ekstra tørt sted, for der er jo den ting med mig og nattesøvn, at det ikke altid er særlig kompatibelt. Det er en gammel sang og vældig kedelig i virkeligheden, men derfor kan man jo godt bare i det stille fryde sig over, at der så lige netop i dag, hvor det hele hænger lidt, er ekstra tid til ingenting. I nat sov jeg faktisk. Noget af tiden. Nogen havde desuden et mareridt om hunde, der bed hendes hoved af. Det skal man ikke være alene med, så der er altid plads under dynen. I vores kæmpe 1.40 seng. Bagefter arvede jeg mareridtet. Kind of. Handlede ikke om hunde, men om fugtskader. I kælderen. Som vi ikke har, fugten altså. Men som jeg drømte utrolig kaotisk og meget virkelighedstro om. Det var så omfangsrigt, at selv plastic blev nedbrudt. Ja. Ta’ den! Dét kalder jeg mareridt! Hvad sker der for det??! Jeg mener, det er jo fuldstændig tåbeligt, og en af de absolutte grunde til, at jeg altid har forsaget fast ejendom. Mareridt om fugtskader…

Nå. Hurra for, at vi har en fin og tør kælder. Ikke noget fugt. Ikke nedbrudt plastic og skimmelsvamp. Ikke noget som helst. Bare nogle  skæve æbletræer og lidt træk ved havedøren. Piece of cake. Der er sol i vores have, der er fugle, der spiser og pipper og skider i vores hæk. Jeg har endda praleretten, fordi jeg som den eneste af de faste beboere på matriklen har set flagspætten. Ja. Min mor og jeg. Vi har set flagspætten. Om lidt ønsker jeg mig sikkert også en bog om havens fugle. Hvis ikke jeg har for travlt med at drømme om fugtskader, evt. afblæste tagplader eller noget.

Godt. Så fik lige rundet dagens parcelpip. Det kan man muligvis godt forvente kommer til at ske i en rum tid endnu. Man har jo knapt vænnet sig til, at der ikke længere er kø ved toiletdøren om morgenen…

Men altså, jeg ville egentlig bare ønske god mandag. Må den blive fin og dejlig!

Fra morgenens vilde solopgang

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s