Hej fra havenissen

Første uge er rundet i det nye liv i det nye postnummer. Provinspostnummeret. Der er nogen, der kigger lidt undrende, når man siger provins og samtidig Hillerød. Men det er ikke lyv. Det er megaprovins. For det er jo netop ikke nede i byen, vi har købt den nye rede. Næ. Det er så langt udenfor byen, at det er en by i sig selv, herude i villavejsenklaven. Der er en EuroSpar, en kirke og en skole. Og noget vej og en masse huse. Det er sådan set helt med vilje, at vi kravlede udenom byen. Nemmere at komme på arbejde inde i den gamle by og noget. Mere hus for pengene. Blandt andet. Skov. Skov?! Jamen altså. Hvem skulle have troet det, egentlig… Ikke os selv, i hvert fald. Men nu er vi her, og grundlæggende kan vi faktisk godt lide det.

Den forgangne uge er gået med mange forskelligartede projekter, men nærmest alle sammen af større karakter. Jeg  synes, det var for vildt og blodigt at starte mine tre lækre unger op i tre nye klasser. All new. Nye mennesker, nye steder, nye skoleveje, nyt alting. Jeg havde ondt i maven og hjertet over det. De klarede det fantastisk! Jeg overlevede endda også. De er faktisk for det meste glade- selvom de bliver kørt hårdt og brutalt lige ind midt i alt det nye. De er ved at få deres første spæde vennerelationer. Laust er for eksempel blevet inviteret med til skak om tirsdagen. Det, synes han, er toppen. Det er i hvert fald ikke fodbold, og så må det være ok…

Lørdag skulle vi egentlig have været en tur i IKEA og den slags. Men så var det, at vi kiggede på hinanden og rystede på hovederne synkront. Det er ikke noget, man skal kaste sig ud i, hvis ikke man virkelig bliver nødt til det. Vi mente godt, at vi kunne undvære stole så længe… I stedet fik vi et meget tidligt nabobesøg, nu af naboerne til den anden side. Meget talende dame, lettere introvert mand. Fik mange oplysninger og en juledekoration. Og en forsigtig forespørgsel om det måske ville være okay, hvis de fældede et af vores træer? Øh, træer- har vi sådan nogle? Ja, det var jo ikke fordi de sådan skulle blande sig i vores træer i øvrigt, men lige dét her var i færd med at lægge sig stille og roligt oveni deres garage… Jo da, helt klart må I da fælde det- øhm, altså, hvad fælder man sådan en med? Vi har måske noget – øh, vi har en …brødkniv?! Nå, men det var så der nabo-John kom ind i billedet. For nabo-John har en motorsav! Og han ville faktisk godt fælde noget træ med den dersens motorsav. Faktisk gerne flere, hvis det var, mod at få træet til brændeovnen måske?  Jo tak, fæld du bare nogle flere, nu du er i gang; for når det nu er vores træer, og de ovenikøbet tager lyset og er grimme, så vil vi godt gå af med dem! Så i stedet for IKEA blev der fældet træer og noget. Også fin lørdagsplan. Men hvis du havde sagt til mig forrige lørdag, at om en uge står den på træfældning og den slags, så havde jeg ganske enkelt slået en overbærende latter op og sagt, at den type er jeg overhovedet slet ikke! Men det er jeg så. Så hej fra Havenissen, ikke også!

Åh jo, jeg bliver hver dag en lille smule bedre til det her hushalløj. Hver dag savner jeg også diskret livet i den lille lejlighed. Men det er ganske overskueligt, det savn. Ikke stort og blodigt. Bare stille og roligt, tilblandet glæden over at have haft så dejligt et boligliv i så lang tid. Og så blander jeg op med fornøjelsen over, at der er plads til vasketøjet, at jeg ikke falder over de ting, der ikke ligger på deres tetris-plads og den slags. Jeg har aldrig været desperat over den trange plads i lejlighederne. Det har jo bare været sådan, det var. Nu, hvor der faktisk er plads til at man kan have to stole i stuen (den lille af dem, sagde hun så, og grinede højt!), kan man undre sig over, hvordan man egentlig kunne have mere end én gæst ad gangen… Men det har vi jo haft tit og tæt- og enten har vi haft nogle meget diplomatiske gæster, der ikke sagde noget om, hvor anstrengende det var at komme på besøg i dukkehuset, eller også har vi bare trodset de fysiske rammer og ladet som om, det ikke er nødvendigt med en stol til hver… I don’t know. Det er i hvert fald sjovt at have mere armplads ved spisebordet, når man har gæster. Og Ruben er sendt i IKEA i dag efter arbejde med ønskeseddel på mindst 8 stole mere. Bum. Så bare kom an, nu kan man godt sidde ned, når man besøger os. Hvilket er en fordel. Siger nogen.

Herunder glimt fra ugen, der gik…

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s