Så ved vi det!

Man bliver lidt klogere hver dag. Lærer en my mere om, hvordan man egentlig gør det her nye noget. Har fx netop haft besøg af nabo-Lotte. Som kunne fortælle, at vi har en syrenhæk, ligesom hun selv, og at hun skulle have gartneren ud og beskære den snart. Bare til orientering. Hvis nu vi ville beskære forskudt af hende, jo. Naturligvis vil vi da det. Man kan også få klippet hækken af samme gartner. Det gør hun selv. Nu hvor hun skal have opereret den anden hofte. Og nabohjælp-skilt skal vi da under alle omstændigheder have sat op, selvfølgelig kun hvis vi selv vil, men alligevel. Der har jo været indbrud både hos hende selv og her. Nå? Hvornår? Ja, var det ikke i år 2000?
Desuden var hende, der boede her før, ikke særlig udadvendt. Faktisk lidt pernittengrynet og dumstædig. Men det er naturligvis bare sladder, så det skal man ikke regne videre med. I hvert fald blev hun snydt gevaldigt af sin tidligere mand med pensionen, så meget ved vi da! Så det kunne være, jeg lige skulle være opmærksom på det, altså… Tak til nabo-Lotte for på en eller anden måde at gøre min fredag eftermiddag ret sjåv!
Hå, hvor bliver jeg bare villavejsklog these days. Alt imens jeg arbejder om natten, pakker kasser ud og passer unger/henter/bringer/ordner/rydder op/reder senge og den slags. Og i dag får vi en ny sofa og et kæmpe spisebord, så nu er vi klar til mere af det virkelige liv i et ægte parcelhus.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s