Selvfølgelig kan jeg da det!

Ikke noget problem. Klemmer sagtens en færdig opgave ud mellem sidebenene inden imorgen middag. No probs. At All! Hvis det ikke var fordi at med huskøbet forsvandt hjernen, rygraden og motivationen lige ned mellem gulvbrædderne. Der er ganske enkelt meget få ting tilbage inde i min hjerne, og det der er, handler om sådan noget som bankmøder, tinglysning, skøder, kontrakter, kontakt til skoler og dims, vurderingsmænd og den slags. Ikke et ord om noget som helst opgaverelateret. Som jeg forventes at have mange, mange ord om. For eksempel er det meningen, at jeg lige nu skal sætte mig til at diskutere mine fund i analysen med mig selv. Bare ærgerligt, at mig selv overhovedet ikke har noget at diskutere…

Nå. Jeg glæder mig til i morgen middag. For så er jeg færdig. Slut prut. Så skal jeg fejre det en lille bitte smule, men allermest fejre min allerdejligste mand, som bliver færdig som speciallæge lige præcis i morgen. Ja. Det er nemlig det, han gør. Hvad jeg skal give ham i færdiggave? Hm. Hvad med et hus? Det tror jeg, vi gør! Og så skal han have kys og kram og ros og stolthed serveret i endeløse strømme. Og så bliver det fredag, og så har man også haft rigeligt med fejring, så der vil det være helt passende at starte på sit nye job. Så det gør han så. Tja. Det er vel det der voksenliv, der slår til?!

Men hey. Jeg har lige en diskussion, der står og hopper for at komme ud. See you…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s