Bubble Shooter eller BoShop?

Jeg formodes netop nu at være fuldt optaget af noget arbejdsrelateret, meget konkret arbejde. Formodes. I virkeligheden sidder jeg bare lige så stille og mimrer, efter at mandagen er skudt i gang, efterladende resterne af en weekend med vilde beslutninger og den slags i kroppen. Mandagen har i sig selv også været effektiv lige fra den spæde morgenstund; med børn og cykler og regnvejr, nedsmeltning over gymnastik og særligt efterfølgende badeseance, samtaler med ny skole, tandlægebesøg med ældsten, fiksning af fødselsdagsgaver til klassekammerater og diverse. Bum! Så landede jeg her, med nescafé i koppen, scones fra 7-11 (fordi jeg skulle hæve 80 kr, og så må man nødvendigvis købe noget. Og hvem gider mere tyggegummi!?) og et let sitrende hoved, som lige skal anstrenge sig lidt for at lave noget fornuftigt. Og det er hér, man må spørge sig selv og andre, om ikke Bubble Shooter er indenfor kategorien ‘fornuftigt’?! Jeg stemmer for! For den næste time bliver jeg ganske enkelt lige nødt til at sidde og mimre færdig, mens efterårsregnen og blæsten rusker videre i de sølle rester af blade, som stædigt hænger på træet udenfor vinduet endnu.

Den vilde weekend indeholdt en del afklaring sammen med alt det vilde. For eksempel at nogen køber vores lejlighed og overtager om en måned. Ja. 1 måned. Som i ‘ingen tid overhovedet’! Jeg mener, det er jo godt, ikke sandt. For man kunne ikke købe noget hus, hvis ikke nogen købte en lejlighed først, men en lille bitte måned er alligevel ikke meget, vel. Om 120 flyttekasser og en lastbil er det nok helt fint, at det ikke strakte sig længere end en måned, alt det der praktiske, men det er bare så sært alligevel. 15 år i små lejligheder slutter her. Vi glæder os. Virkelig meget. Og så er vi også meget spændte. På Bubble Shooter-måden, hvor man helt struds-agtigt må begrave hovedet i små kugler, der springer og giver point…

En anden ting man også lige kan snuble over, er at vi dobler op på pladsen i det hus der. Og pludselig gik det op for mig! ‘Spisebord ud i køkkenet, gammel sofa i fjernsynsstuen…’ Og så er der så en hel stue, hvor der står… Ingenting! 40 kvm ingenting?! Det kan man da ikke? Ja altså, ud over et juletræ noget af måneden, men altså- hvad gør man? Jeg har tænkt lidt over det. Vi har jo ligesom brugt sparepengene på murstenene, ikke. Og vi orker simpelthen ikke at bo i et IKEA-katalog. Igen. Been there, done that. Vi kan ikke klunse møbler nok til så mange kvadratmeter. Og vi stjæler af princip ikke. Altså må vi slå os på skrabelodder. Eller Bubble Shooter, hvis man fik penge for det. Eller et helt tredje alternativ, som jeg faldt over den anden dag i min søgen efter sofapladser nok til 5 mennesker plus alle dem, som selvfølgelig skal komme og besøge os i det nye hus! Jeg fandt en konkurrence. Jeg gider aldrig konkurrencer, for jeg vinder a-l-d-r-i-g! På den anden side vinder man i hvert fald ikke, hvis man ikke deltager. Tænkte jeg så. Og besluttede mig for at deltage. Fordi helt ærligt, hvornår kan man lige vinde en sofa ellers?! Og når man nu mangler mindst én, men gerne to sofaer, hvis ikke juletræet skal være eneste inventar det næste år, så er man dum, hvis man ikke prøver! Så tak til BoShop for at fikse en konkurrence, hvor man kan vinde en sofa, hvis man er heldig! Jeg har besluttet, at jeg er heldig!

Jeg har kigget og kigget og kigget. Bladret igennem modeller, farver og materialer. Jeg synes, der er enormt meget fint og lækkert derinde hos BoShop. Men hvis nu man sagde, at man skulle forestille sig, at jeg sad der i sofahjørnet, med tæppe over fødderne og hyggede mig med strikketøj og ild i den der brændeovn (!), så kunne jeg sige ja tak til en fin sag som denne her…

Ja?! Altså det er jo bare én sofa. Man skulle have to, jo. Og strikketøjet mangler på billedet, I know, men alligevel! På den anden side er det jo sådan lidt safe player med cognac lædersofa. I 70’er villa. Man kunne jo også godt gå den modsatte retning…

Dér røg safe playeren! Den er toppen, den limegrøn-gule divaneser! Vil i øvrigt stå utrolig godt til juletræet i stuen. Detalje, der er værd at hænge sig i, når nu møbleringen i øvrigt er sparsom… Men allerhelst ønsker jeg mig i virkeligheden en hjørnesofa. En stor, dejlig én, hvor der er plads til os alle sammen. Hvor det er rart at drikke kakao og læse bøger, mens det er mørk udenfor og man bare skal hygge sig sammen og varme sig under tæpper. Det ønsker jeg mig mest. Vi har haft mange skønne ting i vores liv med små lejligheder, men store sofaer med meget plads til alle har vi stadig til gode! Så jeg ønsker mig…

Jeg kan ikke tilkomme mere tid til sofadrømning. Eller konkurrenceskrivning. For ikke at tale om Bubble Shooter. Men det var rart, så længe det varede. Og helt ærligt- tænk, hvis jeg vandt?!

 

Reklamer

2 kommentarer on “Bubble Shooter eller BoShop?”

  1. Heidi siger:

    Jeg er erklæret tilhænger af store flydere af hjørnesofaer med plads til alle og plads til alles.
    Det er utroligt hyggeligt og gør regn, mørke og stormvejr væsentligt nemmere at komme igennem.
    Bare husk et ordentligt sofabord, der kan huse varme drikke, guf, tegnesager, strikketøj og brætspil på én gang, uden risiko for bland-sammen uheld.

    I øvrigt er jeg også tilhænger af Bubble shooter……Det er da fantastisk at overspringshandle ved at samle og sprænge farvesorterede balloner i større klaser…….

    • Ida siger:

      Klart, selvfølgelig må man have tilsvarende stort sofabord, tak for tippet! Er jo totalt ny på det her felt med at have store ting… Hidtil har vi levet på tetris-måden, så vi skal lige vænne os! 😉


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s