100 meter hæk!

Ny disciplin. Eller gammel. For det er ikke bare hæk, det er overspringshækken, vi taler om. Jeg arbejder hårdt med mig selv, forsøger at disciplinere, formane, arbejde hårdt og koncentreret, være motiveret. Det virker også. I 4 minutter ad gangen. Cirka. Altså, jeg synes jo, jeg har et spændende emne. Har selv valgt det. Jeg synes også, det er fint at blive klogere og tænke tanker. En gang imellem. Og jeg gider helt vildt godt blive færdig med den, opgaven. En dag. Åhr manner, jeg er bare så dårlig til det her! Eller bare helt vildt god til 100 meter hæk…

I går aftes, ikke. Da snakkede vi voksent. Om penge. Det gør vi nogle gange. For lidt, hvis du spørger min bedre halvdel. Mig? Jeg glemmer det bare. Det er ikke med vilje. Jeg synes bare ikke, det er voldsomt interessant. Men det synes ham, jeg elsker. Og derfor skal man snakke om det. Mere tit end man ellers selv ville have gjort. Fordi man godt vil sige til den anden, at man elsker ham og at man gerne vil gå ind i det. Eller noget. Jeg er bedst til at sige sådan noget med, hvor mange penge vi kan handle mad for om ugen. Og være lidt praktisk konkret på den slags. Og planlægge lidt mere, hvordan og hvor tit vi skal handle ind. Og hvad. Om vi skal bage mere brød selv og noget. Det er min opgave. Og så at sige ‘Klart, selvfølgelig er det en god idé!’, når min elskede siger noget om, hvilke lån og noget, der er smartest at afvikle først. For sådan nogle har vi. Lån, altså. Fordi vi fik en masse børn, inden vi gav os til at tjene rigtige menneskepenge. Så siger jeg opbakkende ting og hælder lidt rødvin op til os, så det hele kan blive lidt hyggeligere. Og det er jo ikke fordi jeg er ligeglad med lån og penge og skal-vi-ikke-købe-et-hus-snart. Eller dum nok til at tro, at det kan man nok bare få lov til, når spørger henne i banken, om de ikke synes, det er en god idé. Det er bare fordi, jeg simpelthen er gået over til at tro, at Gud har skabt mig uden det center i min hjerne, der kan synes, at det er interessant og som faktisk kan mene noget om det. Så derfor har jeg en slags opbakkende rolle, når min allerdejligste mand siger kloge ting om penge, som han tænker på. Og så går jeg over til at være lidt mere praktisk konkret indenfor budgetterne.

Derfor skriver jeg nu opgave. Flankeret af flere brød, som står og venter på at komme i ovnen. Fordi jeg løber hækkeløb i dag. Og så fordi det er noget af det, der sidder fast i min hjerne efter aftenens budgetsnak. Og det er jo forbløffende lidt, kan jeg konstatere. Og brød- hvor var det lige, det kom ind i budgetterne?! Så derfor hækkeløber jeg bare videre ud til vasketøjet og espressomaskinen, før jeg sætter et bogstav mere i den opgave der…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s