Hverdagsfrihed

Jeg elsker det, hverdagsfriheden. Hvor man har tid, som ikke er skemalagt på samme måde, som man ellers gør, når man arbejder 8-16 plus det løse, og samtidig skal have alle kabalerne til at gå op på samme tid. Det er ikke fritid, for der er mange opgaver til en mor, som har fri i ellers typiske arbejdstimer, men det er med anderledes højde til loftet, når jeg rammer ind i dagene, hvor jeg enten arbejder skævt eller overhovedet ikke arbejder. Jeg værdsætter det. I dag skulle jeg bare være hjemme i formiddag. Arbejde eftermiddag og aften. Som i morgen. Så ringede telefonen. Om jeg ville blive hjemme, måske? For der var lykkeligvis ikke for meget gang i den inde på jobbet- jo tak, som byder, sagde den her sygeplejerske og skyndte sig at lade sygeplejersken blive i tasken og istedet rulle lidt mere opgavelæsning/skrivning ud over eftermiddagen. Der er sat flueben ved læsningen. Nu gælder det skrivningen. Som erfaringsmæssigt trækker tænder ud på mig, når jeg skal sætte de første ord på papiret. Jeg har allerede overspringshandlet en hel del. Drukket en del kopper kaffe. Husket at bestille vaccinationstid til Laust, selvom jeg nu har haft sedlen hængende i 4 måneder. Eller 5. Faktisk. Jeg har sneget mig til at se en serie på Netflix. Lie To Me. Underholdende. Men vældig uproduktivt. Har spist alt for mange ting, som jeg ikke havde brug for. Tænkt på at løbe en tur. Orkede ikke. Tænkt på en masse andet. Uden at gøre noget ved det. Har læst teorier, som var helt støvede af at ligge så totalt ubrugte hen i et årti. Klappet mig selv på skulderen over det. Spist lidt mere. Funderet over, hvorfor feriefornemmelsen allerede er helt forsvundet. Opdagede det ved, at jeg ganske enkelt ikke på noget tidspunkt kom i tanke om, at jeg ville fotografere min fantastiske 11-åring på hendes fødselsdag. Tænkte lidt over det og blev enig med mig selv om, at det er fordi mit hoved har for meget på indersiden og for lidt på ydersiden. Blev tillige lidt nedtrykt over, at det tilsyneladende er sådan det er, når man er voksen med børn, forpligtelser og erhvervsliv. At man som udgangspunkt er lidt stresset, har lidt for meget, man skal nå og glemmer helt basale ting, fordi man for det meste er lidt for presset. Minder mig om, at jeg skal have ført de tre næste datoer for forældremøde ind i kalenderen. Og hov, hvordan gik jeg fra at fundere over hverdagsfrihed til mindmap over to-do listerne?!

Well. Man bliver nok bare nødt til at huske sig selv på at trække vejret lidt dybt, næste gang man ruller listerne op. Eller endnu bedre: At lade listerne ligge, hvor de lå. Og minde sig selv om, at man nok ikke bliver et bedre menneske af at kigge på dem. Måske bliver man bare et gladere menneske af at lade være? Og så kunne det måske være, at man kunne huske ting på basalniveau oven i købet?!

Jeg ved det ikke. Jeg ved i virkeligheden forbløffende lidt, når man nu tænker på, hvor meget af ens liv, der går med at tilegne sig viden. Det, jeg ved, er at min unge er fyldt 11 fine år. Og hendes onkel Jacob har fortalt, at 11 er en meget særlig fødselsdag, fordi der bliver man to ens tal. Det har han ret i. Det er meget særlige 11 år, hun er fyldt. Og det kan nok være, at jeg glemte at tage billeder af hende dén dag, men må jeg bare sige, at jeg har billeder i overflod fra alle mulige andre lejligheder, så man bliver ikke snydt! Here she comes!

She’s a beauty. Indeni og udenpå. Og hun er vores. Og allermest sig selv.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s