Fredagsslik

Fredag indvarsler weekend og fri for de fleste. For mig er det modsat denne weekend. Det gør ikke noget. Jeg kan li’ mit arbejde rigtig godt. Men derfor skal man alligevel huske at holde fri og lade håret gro, indtil pligterne kalder. Det har jeg tænkt mig denne formiddag. Noget af den, i hvert fald. Der er altid ting, man skal, når man er voksen på kedelig-måden. Jeg kan bare også godt lide fredag på fredagsslik-måden.

Denne fredag er mit slik råhvidt. Blødt, luftigt, duftende og uldent. Som jeg allerbedst kan lide det. Man kunne udfra de seneste indlæg tro, at jeg har lagt pindene på hylden. Not true. De er der altid. Også i Frankrig i 36-38 graders varme. Fredagsslik holder hele ugen, hvis du spørger mig. I ferien startede jeg et stykke oplagt bilstrik. Langt, retriller, simpelt og let at gå til. Perfekt ferie/bilstrik. Mange har strikket det før mig. Det er Bolt. Smukt halstørklæde/sjal/wrap. Ingen billeder, for efter opskylning blev det til en fødselsdagsgave. Der var også råhvidt ferieslik i kurven. Jeg skal jo være moster. Heldige mig. Til endnu en lille pige, som vi glæder os vildt til at møde. Hun skal svøbes i råhvidt. Hvis hun vil, altså. Hendes mor er mest til noget grafisk enkelt. Cirkler, for eksempel. Derfor strikker jeg babysvøb i cirkler.

Uld fra Norge. Mandal. Hvor babyens onkel Nikolaj trådte sine allersidste skridt. Hvor vi trådte tunge skridt efter ham. Og forsøgte at indfange alt det, han oplevede i sine dage, før han rejste fra os. Den her baby ved Nikolaj ingenting om. Den er kommet til alt for længe efter ham. Ulden fra Mandal binder i mit hjerte en tråd fra ham over os og til det lille nye liv. Det er bare inden i mig, det er sådan. Men for mig føles det godt. En dag vil jeg gerne besøge Sjølingstad Ullvarefabrik. Men først vil jeg strikke færdigt og glæde mig over det lille barn, som kan varmes i norsk uld.

Efter hjemkomst har vejret unægteligt mest opført sig oktoberagtigt. Det er jeg på ingen måde stemt for. Men bliver nødt til at tage bestik af situationen. Med strik af varmere beklædningsstykker. Idet jeg næsten ikke har nogen… For et stykke tid siden, da større beklædningsgenstande var utopi, noterede jeg mig en model, jeg godt kunne tænke mig at kigge mere på. Det blev nu.

Billede lånt fra Twist Collective

Den er vinterlig. Stor og vamset. Smuk. Det er UJI. Jeg er gået i gang. Først med tilsneget garntykkelse og sådan. Med optrævling og ny opstart til følge. Nu er den der. Strikkefastheden. Med tre tråde! Valget faldt på Newzealansk lammeuld fra Filcolana. Fordi det var til at få fat i, lige da jeg havde sat mig for at skulle igang. Og fordi det havde den rigtige råhvide farve. Letheden i ulden. Og så er det jo vasket, det uld. Jeg elsker supersoft. Elsker farverne, det hele. Undtagen spindeolien! Og jo, jeg vasker nogle gange ulden inden strikning, men det er altså også lidt besværligt. Og mine øjne svider altså af den olie der. Så lige nu er det bare så skønt at strikke i fnuglet, duftende garn.

Fredagsslik. Det er ikke spor dårligt!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s