Sommerblues

For et øjeblik siden gik jeg forbi en lille pige, max 4 år, som trippede ned ad trappestenen i sine yndige og hårdt brugte sandaler, mens hun pippede til sin mor: Altså, jeg synes, det er lidt køligt idag, mor! Først fnes jeg indvendigt over det lille menneske, som brugte et lidt voksent ord som køligt i sin lille mund, Jeg elsker, når børn leger med ord og lader de voksnes ord snige sig ind i deres vokabular. Det er så skønt! Bagefter tænkte jeg lidt over, hvor ret hun dog har, det lille menneske. Det er køligt. Friskt og med bid i morgenluften. Klareste blå himmel, træer med alt deres løv, men dog også med mere trætte farver end for to måneder siden. Det er ganske vist. Det lakker mod enden.

Så rammes jeg stilfærdigt af en let sommerblues. Fordi jeg ikke er færdig med sommer, med lys og skin, med varme og lange dage. Jeg er ikke mæt af sommermad, let og med grillet smag. Jeg er ikke færdig med dage, hvor alting kan lade sig gøre, fordi solen tanker mig fuld af energi og lyst til alting. Efter de sidste par dage, med tunge skyer, styrtregn, blæst og rusk, er det helt tydeligt for mig, at jeg langt fra er sommermæt!

Godt, at der er sommer tilbage endnu. På kalenderen og forhåbentlig også i virkeligheden. Efteråret behøver ikke at skynde sig. Imens jeg nyder dagens blå himmel, for det skal man jo ikke glemme midt i sin sommerblues, har jeg sat mig i et hjørne på en café, som gad lave uforskammet god kaffe til mig, mens jeg prøver at strukturere noget arbejdsdag for mig selv herhjemme idag. Det kræver god kaffe. Det var jeg udgået for derhjemme, så heldigvis blev jeg nødt til at gå hen på vaskeriet og få den serveret! Sammen med den uovertrufne croissant, som man lykkeligvis ikke behøver at rejse helt til Frankrig for at finde. Heldige mig. Selvom jeg naturligvis gerne gad at tage derned for at spise croissanter igen! Frankrig er mange ting for mig, og noget af det bedste af det hele, er mad! Jeg elsker mad…

 

Åh jo. Mad er et unikum indenfor ting, der kan gøre glad, nærmest lykkelig. Frankrig har mange, mange slags lykkeligheder at byde på. Jeg bliver aldrig et menneske, som kan forsage mad. Det er jo også en erkendelse at gøre sig…

Reklamer

2 kommentarer on “Sommerblues”

  1. Heidi Jørgensen siger:

    Åhhh, hvor det ramte…..jeg er også sommer-blues ramt.
    Jeg er heller ikke klar til ikke-mere-sommer.
    I går stod jeg og kiggede ud på vores lille aften-terrasse, hvor der sent aften hele sommeren igennem er delt en del kølige drinks mellem de voksne i huset.
    Bare lige for, at runde endnu en dejlig sommerdag af med sol, leg, grill, snak og oplevelser.

    I går tæskede vestenvinden frisk ind fra den nyhøstede mark med store regndråber i bagagen, imens de mørke skyer jog over en mørk himmel.
    Jeg kan næsten ikke huske, at jeg har siddet der……..

    Og i dag har jeg sokker på. Fordi det var lidt køligt i morges….Øv altså

    • Ida siger:

      Det er lige sådan det er. Men vi må bare rage til os af alt det bedste, der kan komme vores vej forbi, mens vi lader som om, det ikke snart bliver efterår! Med eller uden sokker…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s