Get ready!

Bang, så er vi skudt i gang! Mandag, skole, job, nattevagt, you name it. Kom an, hverdag. Selvom jeg faktisk godt kunne have klaret en lille smule mere fri… Det føles stadig mere sært at logge ind på forældreintra- på en eller anden måde virker det mærkeligt at se, at ens børn kravler længere og længere op i klasserne. Jeg har jo bare små børn, ikke?! Eller nej, ikke kun små børn. Åbenbart. Men de er heldigvis meget glade og fornøjede i deres højere og højere klassetrin, ungerne. Og jeg er såmænd også meget tilfreds med det. Bare lidt overrasket ind imellem. Og ikke utilfreds med at have en enkelt i 1. klasse tilbage! Jeg er ikke klar til at slippe de små klistrede hænder, de overraskende og store spørgsmål i det lille barns hoved, behovet for at blive fulgt helt ind på stolen og hen til æblet med flag og navneskilt. Jeg elsker, at jeg stadig har den slags i mit liv. Samtidig med at jeg elsker at se mine store børn folde sig ud og blive til nogle fine, tænkende og reflekterende mennesker, som har behov for masser af kram og opbakning og sengekantssnak, alt imens de klarer en stor hverdag og trives med at gøre sig mere og mere fri. Jeg er et velsignet heldigt menneske!

Nå. Og så var der jo de +900 billeder. 917, for at være helt præcis. De er nu gennemset. Sorteret. Bearbejdet. Redigeret. Og reduceret til 435. Så spænd hjelmen, der er billedstrøm på vej!

Magien i rastepladserne på vejen frem er ubetalelig! Og en helt fasttømret del af at være på vej…

Sol over bjergene- det smager af fryd og lykke i en tidlig morgenstund.

Åh, lavendel. Jeg elsker dig!

Vinstok på vinstok. Alle steder.

Og stemningsfuldt, hver gang man drejer om et hjørne.

Åh ja. Det skaldede bjerg- Ventoux. Smukt. Stejlt. Koldt på toppen. Fantastisk!

Fik jeg sagt, at der var en cyklist- eller to? Eller tusind?!

En guidet parallelparkering kunne der også være behov for…

Men storslået- dét er det!

Det var bare et glimt. Ud af mange, mange glimt. More to come. En anden dag… Der er skolebørn, der skal puttes i seng, en nattevagt, der skal lades op til og forskelligt andet. Må resten af din mandag blive dejlig!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s