Tilløb

Plantet i stolen, med kaffe i koppen og bøger stablet i stakke, er jeg vel klar til at begynde på det. Eller noget. Det lyder hyggeligt, når man lige siger det. Faktum er, at det er arbejde. Opgaveskrivning. Det kræver tilløb. Opgaveskrivning kan såmænd være meget sjovt, når det kommer til stykket. Bare ikke, når man har ferie om 3 små dage, og i virkeligheden allerede har hovedet og sjælen dybt begravet i Sydfrankrig… Men det er ikke helt endnu, og jeg pakker ferielængslen sammen, så godt som det lader sig gøre, og forsøger at pakke arbejdet ind i noget, der minder om hygge. Med kaffe, udendørsliv og bogstabler. As good as it gets, ja?!

Men så kan man jo komme til at overspringe lidt. Bare lidt. Og det var jo forfærdelig længe siden, jeg sidst havde set til bloggens side. Og jeg var jo faktisk ikke begyndt at læse lektier endnu, så man kan overhovedet ikke engang sige, at jeg overspringer. Endnu. Og så tæller det ikke!

Det tæller derimod, at vi har ferie tilgode endnu. Og det tæller, at vi har holdt en enkelt uges skøn ferie med campingliv, strand, familie, mennesker, vi holder af at være sammen med, is, sommer, sand mellem tæerne, sene sengetider og tidlige morgener. Vi har været på Mørkholt i det jyske igen, akkurat som en 4-5 år før. Familiecamping. Med alt godt for krop, sjæl og sind! Dette år også velsignet med det mest fantastiske sommervejr. Vi har taget en del omgange med regnvejr i den uge, synes jeg, men i år kom gummistøvlerne end ikke ud af bilen. Velsignet skønt!

Som man måske aner, havde jeg mest et kamera tilgængeligt nede ved vandet. Resten af tiden gik jeg lykkeligt rundt med beskidte tæer, uden telefoner, uden kamera, uden praktisk-mor-udstyr. Det meste af tiden var jeg ikke helt klar over, hvor mine børn befandt sig, udover at de var sammen med yndlingsmennesker rundt omkring. For det meste indfandt de sig til spisetiderne, og ellers måtte man lade sig nøje med at kysse og kramme dem, når det langt om længe blev sengetid i den lange, lyse sommernat. Det var så godt for sjælen!

Og således gik der en halv time med overspring, billedspam og fnuller fra indersiden af fru Jensens hoved. Nu går den ikke længere, jeg må til arbejdet…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s