Solskin og sommerregn

Begge dele er dejligt. Virkelig dejligt! Sidder i køkkenet, som er absolut favoritsted for alle i husstanden. Der dufter dejligt af kaffe, nybagt brød og regnvejr. Næ, tænker du, sidder hun dér og blærer sig lidt med alle sine gode gerninger og nybagt brød og alting?! Hvorfor får hun sig ikke en profil på Facebook, så hun kan lægge den slags statusopdateringer dér?! Men nej. Jeg får ikke nogen profil på føromtalte sted. Der er heller ikke noget blær. Kaffen er helt almindelig, brødet er en bestillingsopgave til senere på dagen og duften af regnvejr kan jeg ikke tage patent på. Så nul blær. Bare nydning af sol og sommerregn, som begge er tilstede lige nu. Taget på cykelskuret damper efter den vilde skylle, der kom for fem minutter siden, og nu er solen fluks igang med at tørre efter og gøre klar til mere udeliv til dem, der trænger.  Jeg trænger egentlig ikke til så meget andet end det, jeg laver lige nu. Kaffen. Avisen, sniksnakken og roen i hovedet. Det er det bedste.

Det forrige indlæg her på siderne er præget af det, vi kan kalde finregnen i hverdagslivet. Ikke tordenskylle. Bare sommerregn. Det var rart at få luftet tankerne. Giver lidt mere luft og højere til loftet på den indvendige side af pandeskallen. Hvem kan ikke have brug for det, mon… Dagene efter har været langsomme, som de er efter nattevagter og skævt liv. Det kan jeg faktisk godt lide. Der bliver tænkt, sagt og gjort andet end det, man ellers gør, når man kører i overhalingsbanen. Jeg tænker stadig meget over regnvejrstemaerne. Det bliver vist aldrig anderledes med mig. Men for hver gang jeg tager en tur i ringen, tænker jeg også, at jeg bliver en lille smule klogere og måske en lille smule mere hvilende i det liv, som er mit. Jeg tror det. Håber det. Øver mig i det. Jeg tror, det er sådan, det skal være.

Når man så har rundet de lettere grå tanker, bliver der også plads til solskinnet. Sådan synes jeg tit, det er. Heldigvis. Så falder blikket på hverdagslyksaligheder, som kan være så enkelt som at skrælle kartofter på havebordet med yndlingsElla som makker. Og dertil hørende turbosnak og mærkværdigheder, som må diskuteres og snakkes om.

Det er jo ægte hverdagslykke. Det kan også være synet af hende, når hun cykler, ivrigt og hjulende, på sin lille pink cykel og med stor cykelhjem og katte-skoletaske, snakkende, grinende og på vej i skole med ordene “Jeg kan næste ikke fatte, at jeg snart skal gå i første…”. Så bliver jeg lykkelig. Igen. Ligesom jeg bliver lykkelig, når min store dreng har tømt opvaskeren og lavet morgenmad klar, fordi han lige syntes, at vil trængte til en morgenoverraskelse. Lykkelighed. Og min fine pige, som arbejder så hårdt på at finde sig selv, sin stil, sine ben lige midt i den spirende præpubertet. Som godt nok kan give grå hår, mere end der allerede var i forvejen, men som også er så fin og sprød og intens. Jeg bliver glad, når hun gerne vil holde i hånden, mens alle de nye ting sker i hoved og krop. Bare for lige at føle sig sikker på, at det nok skal gå…

Og godt, man har en moster med en kolonihave, så man kan komme ud og hygge sig for vildt, selvom der nogengange mest er sommerregn og mindst solskin i den danske sommer…

Jo. Der er sandelig meget solskin i det liv også. Sammen med alt det andet udgør det et helt og dejligt og fantastisk og mærkeligt og hverdagsagtigt liv. Det er jo dét, jeg vil ha’!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s