Syrligheder og sødmefuldhed

For nogen var den første dag i maj en hård nyser. Noget med nogen buhende, skrigende, sure, grøntsagskastende mennesker, som ikke gad høre med vrøvl og sludder. Eller noget. Jeg havde et kort øjeblik glemt, at det var kampdag, men kom hurtigt i tanke om det igen, da jeg kom for skade at krydse Fælleden med christianiaen på vej mod Superbest, fiskehandleren og alle de andre almindeligheder. Kom også hurtigt i tanke om, at jeg hellere ville bruge dagen på mine egne planer, end under de røde faner. Jeg er bare mest til mindre selskaber!

Og heldigt, sådan et skulle jeg have. Et mindre selskab. Udelukkende damer. Med høje hæle og dejlig mad. Det var så skønt for min sjæl at gå der i solskinnet og lave mad, uden at skulle andet end det. Det var længe, længe siden, der sidst har været en dag, hvor jeg har bladret så meget i kogebøger og bare haft tid til det. Fantastisk, var det. Desserten måtte gøres klar først, så den kunne spises sidst. I orden med mig. Valget faldt på citronfromage. Som jeg elsker! Meget. Duften, intensiteten, fryden ved at have brug for så meget citron, som man overhovedet kan ønske. En drømmedessert!

Det kan svide lidt i fingrene, når man står med hænderne dybt i citronerne, men det gør ingenting. Citroner er godt til så utrolig meget!

Det var en dejlig aften. Bare for fornøjelsens skyld, kun til fryd, ikke til pligt. Der skal være sådan nogle pletter af godt og dejligt i et menneskeliv. Jeg er heldig, at jeg får lov at have så meget!

Advertisements

One Comment on “Syrligheder og sødmefuldhed”

  1. Lili Ruby siger:

    ELLER er det noget med en nærtstående fødselsdag???? ‘pyt— bare du hygger:-)


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s