Imens…

Imens jeg går her og laver mad klar til ovn og gryder, hører jeg musik fra de dage, som ligger så langt tilbage i tiden, at mine børn spørger, om jeg levede dengang… Er Sinead O’Connor virkelig så gammel? Er jeg? Ved det ikke. Er egentlig også ligeglad. Ella har afsløret i formiddag, at dengang hun var fem år, så troede hun at man var meget gammel, når man var 20. Nu er det først, når man er 37… Betryggende. Jeg har et helt år at løbe på, inden jeg er meget gammel. Det er ok med mig. Kan egentlig godt lide at være næsten-meget gammel.
Musikken fra før jeg levede, passer godt i dag. Der er lidt blues og lidt melankoli. Det er i orden. Det er først, når der er tid, at den fornemmelse kommer rullende ind over mig. Jeg hilser den velkommen. Kan alligevel ikke smide den ud, når nu først den er ankommet. Så jeg hilser den og giver mig tid i den sene eftermiddags timer. Bladrer i en opskriftsbog eller to. Drikker lidt blød og rund rødvin.

20130426-170632.jpg

Kigger lidt i en anden bog. Om allerbedste bror i hele verden.

20130426-170820.jpg

Glimt fra et andet liv. Fra en dag med alt det bedste mellem hænderne, og som vi heldigvis greb og holdt varsomt om, selvom vi ikke vidste, hvor hjerteskærende vigtigt, det var. Jeg takker Gud for, trods alle ulideligheder, at vi var hinandens bedste og altid har været det, alle mine og jeg. At vi stadig er det. Jeg savner det liv, som ikke er mere. Jeg savner min bror, som ikke lever mere. Jeg forstår det stadig ikke. At han er rejst fra os. Rejst i forvejen. Det er et andet liv nu. Ikke dårligt. Bare med meget stort hul i hjertet, med smerte og vished om, at vi for altid i det her liv, vil være amputerede. At vi vil blive det igen, omend forhåbentlig på mindre naturstridig måde.
Alt det sidder jeg musestille og tænker på, til lyden af gamle dages musik og med børns vigtige pulsen i krogene med store og små ting. Mens jeg også bladrer i opskriftsbøger, tager en mundfuld blød rød og har et almindeligt liv. Og så ved jeg, at jeg har lært at leve midt i det hele. Velkommen, melankoli. Der plads nok i dag.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s