Locked out!

Argh, jeg ved ikke, hvem det er, der synes, at det bare skal fortsætte. Jeg synes ikke, vel. Tre hjemmeløbende børn, der på det nærmeste kravler på væggene af rastløshed og kedsomhed, fordi ingenting er, som det skulle have været. Jeg prøver at underholde, passe dem, arbejde, sove efter vagter og alting, imens lærerne står med deres strejke t-shirts og flager med bannere og flyers. Ikke at jeg tror, de morer sig overordentlig meget mere end os andre, men alligevel, altså! Jeg g i d e r ikke det show mere. Har ondt i nakken og kronisk søvnunderskud af at sove for lidt/alternativt lade helt være med at sove og i øvrigt flexe røven ud af bukserne. Did I make myself clear?! Godt. Så taler vi ikke mere om det.
For vejret er stadig flot, og kan heller ikke trække mere klynk lige i dag, og så er alternativet jo at lade være og i stedet forsøge at sige noget om alt det rare… Det kunne fx være at min strikke-mojo er vendt tilbage og det føles rimelig rart. Ikke at vide, hvad man skal strikke, eller om man overhovedet har lyst til at strikke i en hel uge, er nærmest en ud-af-kroppen-oplevelse for mig. Derfor nyder jeg den genfundne glæde ved det. Muligvis er det også bare fordi, jeg nu er så flad efter de seneste ugers programmer, at der ikke er andet at gøre, når der er pause og ro i alle krogene. I påsken kastede jeg mig enddog over en relativt uprøvet udfordring; sokkestrikning. Ikke en spidskompetence, men jeg vil bare godt lige kunne vinge af, at jeg kan det, hvis jeg skulle få lyst… Så jeg strikker afsted på sok nr. 1, vel vidende at det er sok nr. 2, der bliver den sande udfordring. Jeg er ikke glad for at strikke det samme flere gange. Hvilket gør det svært med sokker. Og ærmer. Som jo er lidt same-same, må man sige.
Kan mærke, at jeg er lidt ukoncentreret her- sidder i virkeligheden mest og overvejer, om man godt må gå på cafe for sig selv, når ens børn er hjemme allesammen, og i øvrigt bruger flere hjerneceller, end der skal bruges til en højere afgangseksamen, til at finde på udspekulerede måder at tænde hinanden fuldstændig af på. Når de ikke er travlt optagede af det, plager de om at spille IPad, skændes om hvis tur, det er til at bruge selvsamme, eller plage om endnu en ting, de kan spise. Jeg bliver snart sindssyg. Heldigvis kom der nu et alternativt forslag til aktivitet på bordet nu; fra 7’åringen, som just er gået i krig med at lave sin egen stue i stuen. Det fungerede i cirka 27 sekunder, hvorefter der kom en storesøsken og dissekerede projektet til fordel for egen leg. Jamen, hvad skal jeg sige? Hva’ Bondo?! Kommer du måske forbi og tager en runde for holdet her? Ku’ være dejligt!
Hov. Nu lød jeg syrlig igen…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s