Det store virvar

I mit hjerte er der fuldt og tætpakket. Af kærlighed. Rigtig meget af den. Der er så mange, jeg elsker. Så meget, jeg elsker at være en del af. Så fantastisk meget at være taknemmelig for. En syvårs dag i går, for eksempel. Mit lille barn, min yngste, min baby. Syv år. Jeg forstår det ikke, men jeg er taknemmelig. For hende. For at være hendes mor. For at få lov at elske hende.

Ingenting stikker det at få lov at elske nogen og blive elsket igen. Det er livsnerven i alting. Jeg glædes og undres og bliver overvældet over storheden i det. I helt særlig grad på mine børns fødselsdage, fordi alt i mig for altid husker den dag, da de kom ind i mit liv. Min lille store pige er syv nu. Kan efter eget udsagn mærke forskellen fra dagen før og får gåsehud, når hun kommer til at tænke på, at hun nu er hele syv… Det er himmelråbende fantastisk!

Efter en heftig fejring i weekenden, kombineret med en arbejdsweekend til moren, var der generel mathed i koderne i aftes. Havde fornemmelsen af, at det kunne gå hen og blive en nat, hvor søvnen faktisk ville være på min side, og skyndte mig ind under dynen i aftes. Jeg sov. Og drømte.

I mine drømme fandt jeg endelig, endelig Nikolaj. Jeg fandt ham. Krammede ham, græd og hulkede om, hvor desperat jeg havde savnet ham. Holdt ham i hænderne og spurgte og spurgte. Om han havde det godt? Var glad? Om han vidste, hvor meget vi havde savnet ham? Jeg fandt ham! Han havde det godt. Han var glad. Så vågnede jeg.

Nu har jeg grædt tusindvis af tårer. Han har det godt. Men jeg savner ham jo. Nu bare endnu mere, for han var der jo næsten… Drømmen sidder i kroppen. Længslen i sjælen. Savnet i hjertet.

Det er det store virvar i mit sind. Taknemmeligheden over mit lille barn, der sikkert og vist er ved at blive stort. Glæden over at være mine børns mor. Desperationen over at mangle en vigtig brik i mit liv. Min bror. Savnet og gråden, der ikke lader sig undertrykke i dag. Smerten ved at vide, at man kan miste det, man lever for og af. Det er det store virvar i dag.

Reklamer

2 kommentarer on “Det store virvar”

  1. Carportognoia siger:

    Stor sorg og stor lykke. Jeg bliver et lidt bedre menneske af at læse din blog. Virkelig-virkelig.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s