Hils i Himlen…

I dag er der hul i sjælen. Det er der nogle gange bare, ikke altid med forklarlig grund eller noget. Andre gange er der masser af forklaringer og grunde til at forstå hullet. I dag er der hul. Anders er død. Det er ikke i orden. I aftes rejste han afsted, samme destination som lillebroren. Der var lidelse og smerte i mange af hans dage i det sidste år. Det bar han. Der var kærlighed at dele ud af til alle hans og andre med. Det gjorde han. Der var nok af ting at blive bitter og vred over i den situation, han stod i. Det blev han ikke. Der var masser af mennesker, som elskede ham, og som ville have gjort alt, for at få lov at beholde. De fik ikke lov.

I aftes trak han vejret for sidste gang og tog afsted. Alle hans børn, hans svigerbørn, børnebørn og hans elskelige kone blev tilbage. Med savn i deres hjerter og ondt i deres sjæle. Med kærlighed, som sendte ham afsted fra livet mod Livet. Hils i Himlen, Anders.

Og så er det, at hullet opstår. I sjælen. Hvor det gør ondt, og hvor forklaringer bare ikke er gode nok. Hvor det ikke giver mening at forklare, at vi jo alle sammen skal dø på den ene eller den anden måde. Før eller siden. Ved det godt. Kan bare ikke bruge det til noget. Vel! For vi nøjes jo ikke bare med at dø, når vi er +95, mætte af liv og kærlighed, klar til at tage afsted. Vi dør jo allevegne, af alt muligt forfærdeligt. Det går jo ikke bare over, og livet går jo ikke ‘bare videre’. Det bliver et andet liv. Hvor sårbarheden flytter ind, hvor sorgen overtager kropsfunktioner og livslyst i perioder. Det bliver et liv, hvor man bliver klar over, at man ikke kan regne med ret mange ting. At man virkelig ikke kender dagen i morgen. Man kan blive bedre til at lulle sig selv ind i den tro igen, at man nok godt alligevel kan regne med noget. For ellers orker man simpelthen ikke livet. Man bliver nødt til at regne med, at det også er nødvendigt at smøre madpakker igen i morgen, fordi vi er her allesammen. Det ved jeg godt. Jeg gør det også. Jeg tror også stadig, helt og aldeles, på at der er en Himmel. Og dermed en Gud. Som grundlæggende elsker sit menneske, og som vil sit menneske det bedste i hele verden. Jeg tror også på, at der ikke er en mening med alting nødvendigvis. At ting sker, fordi verden er, som den er. At mennesker dør på det grundlag. At andre bliver udsat for lidelse, sorg, sygdom, forfærdeligheder, sult, tab og mangfoldige andre ting på den konto. Jeg angler ikke efter en forklaring på alting. Der er ikke nogen. Det ved jeg godt. Men jeg savner tilliden. Savner at stole på noget. Jeg plejede at stole på, at Gud har styr på alting. Ret konkret. Det gjorde Anders også. Helt indtil han døde. Selv mens han døde. Nikolaj gjorde det også. Mens han døde. Det har de levende drenge fortalt. Hvorfor kan jeg så ikke helt det samme? Jeg stoler næsten… Men man kan godt få en lammer, mens man går der og venter på noget Himmel… Sådan tænker jeg. Og så bliver jeg vred. Skidesur og vred og ulykkelig. Får lyst til at kaste med ting og råbe. Jeg vil egentlig godt bare give min lillebror et kram og sige mindst tusind gange, at jeg har savnet ham helt forfærdeligt. Og spørge, om Anders huskede at hilse fra os, da han kom.

Indtil da- må jeg prøve at genfinde tilliden. Og kigge lidt på alle mine billeder af en gravsten.

Fordi vi elsker og savner!

Reklamer

4 kommentarer on “Hils i Himlen…”

  1. Tærten siger:

    Et kram fra Peru er også langt væk…. men det er der!

  2. Lili siger:

    Åhhj hvor er livet – eller døden uretfærdig. Måske det kunne hjælpe at smide med tlng indimellem. Bare sådan lige i “nuet”. Kender ikk Anders – tror jeg ikk? Men sender dig alligevel et kram fra Randers.

    • Ida siger:

      Tak for kram. Tja, måske skulle man smide med lidt ting ind imellem- på den anden side; jeg skal jo bare selv rydde op… 😉


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s