Søndagsmild

Hvis jeg var lørdagslam i går, så er jeg søndagsmild i dag. Egentlig fortog det lamme sig faktisk også ret så meget i løbet af lørdagen, så vi nåede omtrent det, vi ville. Inklusiv en løbetur i massivt smat i Fælleden. Det er vist det, jeg er mest tilfreds med. For vil I vide noget? Jeg er max opsat på at få løbet det halve marathon, som var min debut udi løbeverdenen, sådan for alvor, sidste forår. Det var dengang, jeg besluttede, at jeg godt ville kunne noget. Det vil jeg faktisk stadig godt kunne fortælle mig selv, at jeg kan. Det er noget med, at det er helt utrolig målbart, det med at løbe. Det er tid, distancer, målbare størrelser det hele, og meget nemt at holde op for sig selv og klaske lige i synet, når man falder i gryden med klynk og tanker om værdiløshed. Kald det bare lommefilosofi eller noget. Hvis det virker inde i hovedet, er den eneste bivirkning, at jeg kunne gå hen og få lidt bedre kondi. Det er vel nok til at leve med, tænker jeg.

Om igår er der yderligere at sige, at jeg havde ønsket mig noget dejlig mad og et glas rød. Bortset fra at det var mig selv, der skulle lave maden, så toppede vi lige en omgang, fordi menuen kom til at stå på svinekam med rødkålssalat og ægte, rigtig brun sovs. Som mine yderst kritiske medspisere dømte til at være næsten lige så god som mormors. Well, jeg beder ikke om mere. Men der var skam også både gele i og stegen stegt med hvidtøl og alting. I aften skal vi have pasta. Ok?!

Og nu har søndagsmildheden sænket sig over land og by. Solen vælter sit skin ned over gården, som fluks blev oversået med børn, cykler, katte, løbehjul, en enkelt hund, grønne spirer og rugbrødsmadder i solen. Det er sådan, det er allerbedst, når det bliver forår i Danmark!

Jeg nyder det. Der bliver banket på havedøren hvert femte minut, en eller anden dims skal hentes eller lægges ind, et sjippetov skal findes, et par briller reddes fra basketboldens tæsk og den slags. Herinde er gulvene nyvaskede, køkkenet rengjort, eller i hvert fald så meget, som jeg orkede på et par timer eller tre. Vaskemaskinen arbejder på at frigøre gulvløberne fra vejsalt og sand, og solen lægger sig i rigelige mængder på gulve og vægge. Kaffen i min kop smager skønt, og i  bunkerne, som mærkværdigvis har tendens til at samle sig i hjørnerne, fandt jeg smukke postkort fra en solbeskinnet feriedag i Frankrig. Op på væggen kom de, lige med det samme, for at give lys og forventning om endnu mere af det gode i det her liv!

Der er rigelige grunde til at være søndagsmild.

Advertisements

2 kommentarer on “Søndagsmild”

  1. frovin siger:

    Kunne godt bruge en kop kaffe ved de græsk-blå borde..


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s