Så var der den med taknemmeligheden

Den der dag i går- den var vild. På arbejdsmåden helt vild. En af den slags dage, hvor man bruger alle sine talenter og lidt til, for at holde fast i livet med det yderste af neglene. Patientens liv. I går gik det efter omstændighederne godt. Barnet overlevede. Jeg gjorde også, men aftenen var lang og travl, natten blev taget i brug også, og dagen idag har været præget af tankemylder og uro. Selvom det gik, som det skulle. Det der med debriefing kan nogle gange godt være en rigtig fin ting.

Det er én side af sagen. Noget andet er det der med taknemmeligheden. Den rammer lige pludselig på en måde meget tydeligt, når man på den ene eller anden måde bliver vidne til forfærdeligheder. Når jeg er på arbejde og oplever og deltager i andre menneskers liv, med lyksaligheder og ind imellem også tragedier, er jeg et skridt ved siden af mig selv. Jeg oplever det, jeg deltager i det, men med den del af personligheden, som er til at dele med mennesker, som har brug mig på en faglig måde. Den del af mig rummer også empati og ægte følelser, men der er også en hårfin grænse, som kommer helt af sig selv, når man skal kunne gå fra stue til stue og rumme de forskellige liv, der er bag dørene. Der er en slags filter mellem mig og de liv, som jeg bliver nødt til at have, for at kunne arbejde med de ting, jeg gør. Sådan tror jeg egentlig, de fleste i den slags job, kan have det. Men jeg er jo fuldstændig til stede og deltager samtidigt, og så bliver jeg helt enormt taknemmelig! Jeg cyklede hjem i frostnatten og smilede over hele femøren, fordi mit job er det skønneste i verden. Der er nogle, der har deres barn endnu, fordi nogle andre var på arbejde og kunne, hvad de skulle. Jeg var med lige til det. Det gør mig taknemmelig. Høj og glad i låget. Tilfreds, selvom man kommer alt for sent hjem, med overtid og udmattelse i tilgift. Jeg er taknemmelig, fordi jeg kan få lov at gøre og give noget vigtigt, med mit helt almindelige arbejde. Jeg er taknemmelig over, at kunne de ting, der skal til. Og langt inde i sjælen er jeg jo også taknemmelig over, at jeg står på den side af stregen, jeg gør. At ikke jeg skal have hjælp denne gang. At ikke jeg er lammet af angst og uvirkelighedsfølelse. At ikke jeg denne gang behøver at frygte for at blive fortabt i sorg og angst denne gang. Det ligger langt, langt inde i hjertet, det her. Det er på ingen måde dét, der gør at jeg elsker mit arbejde. Men det er der. Og jeg bliver taknemmelig. For det hele. 

Og så er der alligevel hul i hegnet, jo. For når man kommer hjem, udmattet og med adrenalinspejlet for nedadgående igen, så bundfælder forskellige ting sig. I nat var det sådan. Og idag. Hvor tankerne spoler, situationer bliver gennemgået i hovedet, ordvekslinger bliver gennemspillet igen og igen. Man vurderer sin egen indsats uden fingre imellem. Skulle det have været anderledes? Kunne det have været anderledes? Var vurderingen rigtig nok hurtigt nok?

Tankemylder. Der er nattevagt på programmet senere. Jeg har ikke sovet- der var mylder i hovedet. Ingen søvn. Det går nok- efter en nattevagt går det formentlig bedre, tænker jeg. Jeg skal bare lige have losset tankespindet videre…

Advertisements

2 kommentarer on “Så var der den med taknemmeligheden”

  1. Inge siger:

    Og tak at der findes en hærskare som dig. Der forsager nattesøvn og kaffetår, når det er nødvendigt med hurtig manøvrering og snarrådighed omkring det dyrebare indhold af kuvøsen. Tænk at få lov at gøre sådan forskel.

    I salute you!

    • Ida siger:

      Ingen salute nødvendig, søde Inge. Jeg elsker mit arbejde! Det koster noget at elske, ved du, også selvom det bare er et arbejde… Og kaffetåren, den tager vi nu alligevel ret tit, også på arbejdet i en sløv nattetime, når alt ånder ro. Det er faktisk helt i orden!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s