Nå, altså.

Fordi helt ærligt, så er jeg bare klar til alt andet end DK i vintermode. Det er så surt at være flad. Så irriterende, at man ikke rigtig har overskud til andet end det helt nødvendige. Resten bliver udført på rutinen eller ren vilje. Jeg gider det ikke. Der er for eksempel et halvmaraton, jeg skulle være godt og vel i gang med at træne til. I stedet slås jeg med resterne af nogle lunger, der ikke gider alt for meget koldt. Nogle ben, der har vænnet sig til ikke at gide at skynde sig. Nogle muskler, der bliver trætte ved tanken om løbesko. Noget vilje, der er som lakridssnøre, og som meget hellere gider at rulle sig sammen til en kugle på sofaen, mens den glor på Animal Planet, før den skal på aften/nattevagt. Jeg er træt. Af det. Af mig selv. Af det hele. Ok? Så skulle den vist være slået fast.

Godt så. Så snakker vi ikke mere om det. Det er i øvrigt også pr. definition forår allerede på fredag. Og der har jeg fri. Når jeg først har sovet efter nattevagten, altså. Jeg gider ualmindelig godt noget forår- der er noget med kaffe, der skal drikkes udenfor, mens man fryser nallerne med anstand, for sådan er det, når det er forår. Kan godt være, at det kan sne helt ind i april. It’s not  going to happen. Det bliver solskin! Og på fredag er jeg færdig med den poncho, som netop er fremstillet til kaffe-udenfor-med-blå-fingre-formålet. Muligvis med noget jakke indenunder, men jeg lover dig, at den er færdig. Forår!

Den poncho er i øvrigt sjov at strikke. Noget med at vikle garn rundt om nogle masker og lave noget mønsterværk. Meget fint og sjovt. Pind 7. Hurtigt ud over stepperne! Det kan vi li’! Modellen er fra Lene Holme Samsøe’s bog “Suveræn Strik”, og der er op til flere ting, jeg godt gider at kaste mig over.

Jeg er godt på vej, mangler kun den nederste del under ærmehullerne. Tre aftener med pindene, kan den slags tage. Og så er den nem. Det er bare at gå i gang. Jeg strikker den i en cashmere-blanding, så den er engleblød og let. Jeg glæder mig virkelig til de der forårs-kaffer udenfor…

Reklamer

4 kommentarer on “Nå, altså.”

  1. Inge siger:

    Seriøst!
    Når du beslutter dig for at tage imod bestillinger, så lader du mig det vide. Sådan en der var lige det jeg manglede her på sygehuset. Og om snart i forårshaven. Og når man skal slendre i skoven. Eller suse til 3230 til kaffetår. Eller.

    Say the word!

    • Ida siger:

      Heldigvis kan man købe sig til glæder af den slags, helt færdigstrikkede, hvis nu man ikke gider vente på, at damen beslutter sig for bestillingsarbejde… For det sker jo nok først, når jeg rammer pensionisten, eller sundhedsvæsenet bestemmer sig for at blive så sært at arbejde i, at jeg er den, der er skredet. Der går nu nok et lille stykke tid endnu, selvom det arbejder på sagen, det sundhedsvæsen!

  2. Elsebeth siger:

    Forårskaffe! Jep. Den første af slagsen på terrassen med jakke, vanter og hele udstyret.
    1.marts begyndte foråret – basta!

    • Ida siger:

      Det begyndte lige dér, efter nattevagt med ugler i håret og sol i fjæset! Nu kaster vi os ud i endnu en forårsdag- med poncho på!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s