Om søvnmirakler

Man skal huske at notere sig alt det gode, der kommer på ens vej. Sommetider er det bare småting, andre gange i hverdagsmirakel-genren. I dag sidstnævnte. Jeg har sovet. Efter en nattevagt, hvor jeg som hovedregel sover mere end almindeligt dårligt på en normal dag, har jeg præsteret at sove hele 8 timer. Otte! Det er flere år siden, det sidst er sket, og jeg kan faktisk ikke helt beskrive, hvor godt det føles. Så kunne man hævde, at jeg muligvis har det helt forkerte arbejde, men på den anden side sover jeg nu ikke specielt meget bedre om natten, så måske er det bare sådan en slags rigtig dårlig feature, jeg har. Men efter historiske 8 timers kvalitetssøvn efter en nattevagt, er jeg ikke til at skyde igennem. Heller ikke selvom jeg skal på nat igen. Med den strålende viden om, at jeg skal til tandlæge kl 10 imorgen formiddag, og derfor allerede nu ved, at søvnkvaliteten bliver en helt anden snak i morgen. Gør ikke noget. Jeg har sovet idag! Jeg kan klare alting. Næsten.

Derfor kunne jeg også kun med overbevisning opfordre min meget trætte mand til at kravle i kassen samtidig med ungerne- for vil man ikke bare gerne give dem, man elsker, mulighed for at få så dejligt et hverdagsmirakel som en god søvn?! Så nu sidder jeg her, kl 20.35 og har krammet alle mine dejligste godnat. Det er toppen! Hverdagsmirakler kan man simpelthen ikke få for mange af.

På hverdagsplanet i øvrigt kan vi melde herfra, at den ruller igen, hverdagen. Det er ok. Vi kan lide at have fri. Elsker det faktisk. Og så kan vi også godt lide vores hverdag. Fordi den god. Fyldt med det, vi nu hver især skal og vil, med venner og kolleger, aftensmadder, leg, avislæsning, kaffedrikning, vasketøj og almindeligheder i flæng. Man kan vel godt henlægge det til hverdagsmirakel-genren også- dét at man faktisk holder af sit liv. At man har rigeligt at være lykkelig for. Selvom man også godt kan føle sig ramt og skudt i knæene til tider. Begge dele har fundet et leje. Engang troede jeg ikke, det var muligt at finde det leje. Det er ikke så længe siden. To og et halvt år, helt præcist. Da troede jeg mest, at livet var slut. At jeg var en levende død, uden mulighed for at komme tilbage og deltage i det liv, som lige pludseligt var helt skudt i stykker og splintret i tusindvis af stumper. Nu er det som en skåret glasrude, hvor stumperne er sat på plads og sammen igen. En mosaik, der danner nye billeder, gamle billeder, lys og mørke, ondt og godt. Men der er ikke længere kun glasskår under fødderne og et tomt hul, hvor ruden skulle have siddet. Det trækker ind, for hullerne kan ikke dækkes helt. Dertil gik for meget i stykker. Men der er ikke blæsende tomt og koldt hele tiden. Der kan godt blive varmt og lyst og godt bag ruden. For os, som bor bag den.

Det er godt at komme i tanke om, og faktisk er det også nemmere at huske, når man har sovet… Jeg elsker hverdagsmirakler!

Reklamer

2 kommentarer on “Om søvnmirakler”

  1. Carportognoia siger:

    Det ER et mirakel. Og den fint limede rude er dagens ubetinget bedste metafor.

    • Ida siger:

      Søvn er bare vidunderet over langt de fleste vidundere. Og hvem har ikke en rude eller to, der er blevet limet sammen af tusind stykker- på den ene eller anden måde…


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s