Det er jo bare fordi…

Altså, det er jo bare fordi, jeg er lidt- sådan bange i det. Fordi jeg ikke orker. Ikke magter. Ikke kan. Fordi jeg er træt, så jeg nogle gange tror, jeg faktisk kan dø af det. Eller fordi jeg tit er trist og irritabel og ked af det. Sur. Kan også være en mulighed. Tit. Det er ikke i orden. Ikke spor.

Og så er det, at jeg bliver bange! På den store måde. Hvor jeg har lyst til at græde og gemme mig langt væk og mest af alt være i fred og helt alene. Harmonerer dårligt med lille lejlighed og tre børn. Faktisk.

Jeg er ikke spor stolt af det. I virkeligheden er jeg utrolig led ved det og rigtig ked af det. For jeg har jo lyst til at være en anden mig. Jeg ved jo, at den anden version af mig er der et sted. Hun er bare forsvundet i snedriverne, frosten og særligt mørket. Hate it! Så er det, at jeg er bagud med vasketøjet. Stresset over pligterne. Ødelagt over den dårlige mor, jeg bliver til. Led og ked af min manglende lyst til alting. Så er det, at jeg krydser fingrene for, at farmand gider putte ungerne og læse historie igen, fordi jeg bare ikke orker. Hende er jeg lige nu. Hende, som er bange for at blive syg. Som bedst kan lide aftener, for da er dagen gået, måske endda nogenlunde godt, og så kan man godt lige slappe lidt af. Jeg er hende, som vrisser, når jeg bliver spurgt for 117. gang, om hvad vi skal have til aftensmad, om man må få en kiks, om man må lege med Olivia, om man må se fjernsyn, om man må blive oppe til klokken 1000, om man må blive hjemme fra skole i morgen, om man må få noget slik, om man må… You name it. Jeg vrisser. Jeg bliver irritabel. Jeg får dårlig samvittighed. Jeg bliver hende, jeg ikke gider at være. Øv. Kan det ikke bare blive forår?

Sorry for vris og vrøvl. I morgen er der atter en dag…

Reklamer

5 kommentarer on “Det er jo bare fordi…”

  1. Carportognoia siger:

    Hende er jeg også nogle gange. Det er ikke rart. Heller ikke selvom man bor på uendeligt meget plads i God Bedre Beder og i princippet sagtens kunne gemme sig lidt.

  2. Heidi siger:

    Det værste er, når den mor, som man ikke vil være, slår sig ned i længere perioder:-/ Hos os har hun f.eks. været her næsten hele weekenden…..Øv hun er træls!
    Der er ikke meget overskud, kagebagning, spille spil og sjov i hende….
    Jeg vil også så gerne bare være en bedre udgave af et mor-menneske, men indholdet af vasketøjskurven truer med at brase sammen over mig, lektier som der skal hjælp til, stiller sig i meterlange køer, 1000-vis af spørgsmål skal besvares og går det ikke stærkt nok, kommer der endnu et mooooooaaaaarrrrrr…..Kombineret med at alt er ret vådt, koldt og gråt og at der altså ret lang tid til det der forår…… Så er det altså ret meget for en stakkels mor, der desværre for omgivelserne ikke er en Ole ” Happy” Henriksen-klon……..
    Forår MÅ være vejen frem:-)
    Ps. Det der med at gemme sig virker ikke. Mine børn har i hvert fald indbygget en mor-radar og jeg flyver vist ikke lavt nok. De finder mig altid.

  3. Kirsten siger:

    Uhh, vi er der allesammen ind i mellem.
    Med den frygtelig dårlige samvittighed over det.
    For vi er jo bare mennesker 🙂

  4. Hulemor siger:

    Jeg tror bestemt, vi alle har den side. Og hvor er vi gode til at minde os selv om det – jeg kan i al fald nemt grave mig ned i den overbevisning, at jeg ikke slår (nok) til.
    Men ved du hvad – jeg er overbevist om, at det også betyder, vi er nogle utrolig gode udgaver af os selv i de perioder, hvor tingene heldigvis fungerer bedre. Jeg bilder mig ind, at det er ok, at mine børn ser, at det er i orden ikke at fungere optimalt hele tiden. Sådan er livet jo!
    Ingen tvivl om at dit reflekterende sind rummer mange tydelige følelser – og de er ikke farlige…selvom man godt kan blive bange for dem. Når jeg læser din blog, tænker jeg faktisk tit, at jeg godt gad være sådan en mor som dig….

  5. Ida siger:

    Tak. For at dele tanker om de samme ting, som jeg tumler rundt med. Og for at opmuntre! Jeg ved jo godt, at det bare er sådan her, livet er ind imellem, men bedst er det nu at vide, at vi er flere, som ramler hovedet ind i dén væg somme tider!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s