Hvornår er det egentlig mandag??

Jo, for der har jeg fri. Jeg glæder mig allerede. Vildt.

Nu er det torsdag. I morgen kommer min mand hjem. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig? Jeg glæder mig! Både fordi jeg savner ham rigtig ægte meget. Vi er bare bedst sammen. Og så også fordi jeg faktisk ikke synes, jeg egner mig helt vildt meget til at være ene-og-alene-mor. Overhovedet! I eftermiddags, da jeg endelig havde fået fri, ungerne allerede havde været alene hjemme i 2 timer, og jeg stod på posthuset og fik at vide, at de ikke ville udlevere pakken til mig- tænk, da kunne jeg have lagt mig ned og tudet! Lige midt på posthuset klokken lidt i fem. Orkede bare ikke mere. Ellers har jeg jo gået her og været så frygtelig stolt af mig selv, jo. Klarede det jo top-godt. Synes jeg selv. Man kommer rimelig langt med en kasse is fra Hjem-is bilen, ikke! Men helt ærligt, jeg har stået her og lavet max sund mad, for hvad vil du ellers kalde selleribøffer, spø’r jeg bare?! Og hvad giver du for, at ungerne kørte det ned? Tak til Foodclub! Og det er optur, at det er fredag i morgen. Og at mormor kommer, fordi mor og far igen-igen ikke er hjemme på samme tid. Optur, at man kan få hyacinter i Netto. For det er aktuelt det eneste sted, jeg når at frekventere, udover arbejde og min seng!

Vi har spist aftensmad. Pizza fra frostboxen fra føromtalte dagligvareshop. Jeg har nuppet 1½ glas rødvin for at komme mig over posthus-miseren. Den slags er ikke at spøge med. Eller også er det bare metaltrætheden, der lige lammede mig og gav mig akut behov for self-comfort. Om 3 kvarter får jeg gæster. På det tidspunkt ligger tre børn nyvaskede og med tænderne skrubbet i deres senge. Hvem melder sig?

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s