Hvad??!
Skrevet: 06/01/2013 Filed under: Hvad??! | Tags: Dus-med-dyrene, Hvad?!, ungerne 2 kommentarerI en lille snak om dette og hint, kom vi lige rundt om farmors og farfars hund, Ella og jeg. Dingo er kilde til lige dele rædsel og en sær tiltrækning for pigebarnet, og så omtales hunden i Ellas mund helt konsekvent som ‘han’. Uagtet at Dingo faktisk er en pige. Venligt gjort opmærksom på denne lille detalje, blev sludrechatollet et øjeblik ganske tavs- for derefter med eftertryk at udbryde “- og hvorfor hedder den så ikke Michelle?!” Ja. Dér kan selv en ellers alvidende mor komme til kort. Vi må spørge farmor!
Reklamer
… Michelle har alt for længe ligget hengemt i hunde-navne-kassen!
Præcis! Der er også muligheden for en kat. Den ku’ for eksempel hedde Sandra?