Man skylder

-lige at sige tak for opbakningen! Og at det gik godt. At jeg bestod, at jeg er glad og flad, og virkelig tilfreds med, at jeg ikke skal tænke på reeksamen eller andet i den retning! Nu er jeg på vej mod julens arbejdsdage; jeg kan nærmest finde glæde i det, fordi jeg er så lettet over at være forbi eksamen og det der ekstra pres, der hele tiden lå og lurede. Hvem havde troet, at man kunne blive glad for sine julevagter??!

Det er også bare så godt, at vi nærmer os noget fritid til resten af banden herhjemme. Influenzaen hærger i det ganske land, og vi er på ingen måde en undtagelse. Ruben er glad og fro på arbejde igen, men derfor kan man da godt tage et par indvånere og inficere dem med noget. Som kunne være feber, en enerverende hoste (både for barnet og for tilhørerne, når det er nat), noget generel mathed og længsel på skrigemåden efter fridage. Det er mest yngste indvåner, der står for skrigeriet. Bare til en orientering. Derudover kan vi toppe op med nærsynethed til ældstepigen, som dog ikke er nævneværdigt tynget ved udsigten til at skulle være bebrillet. Heldigvis. Men på den anden side er det jo sjældent gratis at investere i glas-ögon, så juleøkonomien er måske knapt på jublestadiet lige dér.

Alt i alt går det sjældent fredeligt i det lille hjem. Lasagnen er snart en realitet, og maverne synes godt om den udsigt. Jeg synes helt personligt vældig godt om udsigten til en aften i fred, og særligt bryder jeg mig om tanken om, at skolebørnene først møder kl 09 i morgen, og at jeg desuden kan toppe formiddagsfryden op med en tur hos Lou, Nørrebros bedste frisøse! Let it be friday!

 

Advertisements

One Comment on “Man skylder”

  1. Eva siger:

    Stort tillykke med den vel overståede eksamen! God Jul til dig og din familie 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s