Det kommer snigende

Det er blevet mandag. Har glædet mig til mandag. Der er gået en latterligt lang og slidsom uge forud. En weekend med vagter. Med fortvivlede forsøg på læsning mellem gøremålene. Nu er det mandag. Der er et par timer, før jeg mødes med læsegruppen. Til tests, snak, mad og fælles forsøg på opmuntring og optimisme. Det kommer snigende nu. I morgen er det tirsdag. Det bliver godt at komme over den.

Jeg har sneget mig ud af mit hus. Selvom jeg var helt alene efter madpakkesmøring og børneaflevering, sneg jeg mig alligevel ud. Som om nogen ville stille sig op og løfte øjenbrynene sigende, mens der blev sagt ‘tsk, tsk’ og peget på bøgerne. I stedet sneg jeg mig ud. Medbringende computer og eksamensnoter. Som om det gør nogen forskel, tænker jeg nu…

Det var en strid morgen. Med skrigende børnehaveklassebarn. Som på ingen måde ser rimeligheden i, at der er en hel uge til juleferien sætter ind. Derfor skreg hun. Fra hun slog øjnene op og erfarede, at det var mandag. Uden nåde og barmhjertighed. Jeg klarede det meget godt den første halve times tid. Herefter blev jeg ret presset af at blive skreget ad. Kulminerede med kast af mandarin på gulv. Meget melodramatisk. Der blev helt stille. Måske skal jeg kaste med mandariner lidt oftere. Eller også skal jeg bare skynde mig noget at blive færdig med den eksamen, så mit hoved kan nøjes med at koncentrere sig om en ting mindre. Så der ikke er overload, når 6-årig går ned på mandagsfølelsen.

Nå. Men mandarinen overlevede turen i gulvet. 6-åringen fik skreget færdigt og endte med at blive afleveret med fornøjet ansigt og ‘gå nu, mor!’. Jeg overlevede vel også. Pakkede tasken. Gik ud i tågen og den blå, fugtige verden.

Der var tyst og blåt. Ingen sne. Bare tåge og vådt. En cykel med turkisblå cykelkurv op ad blå væg. Blåt i blåt. Vinduer i fodhøjde, med fine ting i. Sjove billeder, fine små dukker. Jeg kigger og øver mig i bare at se. Ikke tænke alt for meget. Det er bedst, om man kan slippe tankestrømmen et øjeblik ad gangen. Ellers er der fare for overgang i skidtet. Min hjerne har kørt på overtid i meget lang tid. Den kan ikke samle sig mere. Stakkels hjerne. Hvis bare lige den hænger på indtil i morgen middag…

Reklamer

One Comment on “Det kommer snigende”

  1. Lili Ruby siger:

    OG DET GØR DEN… pøj pøj, knæk og bræk osv osv osv… jeg ved du kan


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s