I flyverskjul

Jeg er krøbet i ly. Der er mere ro på bolden derhjemme, så jeg er smuttet. Bare lige et øjeblik…

På det vante stoppested. Jeg trængte virkelig meget til en lille pause. Så jeg er helt vildt heldig, at der er rigeligt med steder, som tilbyder pauser af den slags, hvor der ikke er nogen, der spørger, hvad man laver, om de må få en mad, om de må se fjernsyn eller om man vil komme med vand, eller hvor der er nogen, der skal have piller og spand og klud på panden. Her spørger de bare, om jeg vil have mere kaffe. Det vil jeg virkelig gerne! Det er heldigt. Det er også heldigt, at der er bedring på vej på matriklen. At der er udsigt til, at man kan sove i egen seng i nat. At man endda måske kan få tid til at kigge på den der eksamensforberedelse. Eventuelt samtidigt med at man vasker noget tøj og den slags. For det er sandet noget til, erfarer jeg. Døgnet fik mærkeligt nok ikke flere timer at gøre med, selvom jeg havde brug for det en overgang. Derfor er der efterslæb. Men hvis bare mine elskede har det godt, gør det ikke så meget. Men først er der dømt pause! Fra alting. Også fra eksamenshovedet. I stedet greb jeg kameraet i farten, for det er lange tider siden, jeg har haft til at se. Sådan rigtigt se. Opdage, hvordan verden ser ud idag. More mig over de sjove ting, som er over det hele. Undre mig over alt det, som bare er for mærkeligt, til at man forstår det. Idag har jeg taget mig tid. Det er ikke meningen med et liv, at man skal fare igennem det uden at opdage det. Det kan simpelthen ikke være meningen. Jeg vil have tid. Til at se og mærke og opdage. Leve.

I dag gik jeg forbi ting og sager, gader og stræder, som jeg går forbi hver dag. Uden at se. På vej mod alt muligt andet, som sætter sig som skyklapper. I dag kiggede jeg op. Til siderne. Ned. Ud.

Hvem fik for eksempel idéen til prinsessetårnene på et hus, der ligger midt på Nørrebro? Så man får tanker om drager og Rapunzel-prinsesser, når man kigger på det? Og er det ikke løjerligt, at manden med den røde, cool knallert har indrettet hele stuelejligheden til et kæmpe fuglebur, så der sidder en masse undulater og nedstirrer én, når man går forbi? Og når man går hen langs den Mosaiske Begravelsesplads er det et studie i blandingskulturer… Smukke huse, religiøse gravpladser med masser af ritualer og grafitti i metervis. Midt i det hele sidder en glad reklameplakat for Folk og røvere i Kardemommeby- og således er den lille rundtur på et hjørne af Nørrebro komplet.

Midt i stilarter, rod, mennesker, caféer, kulturmiks og det hele, sidder jeg. Et helt almindeligt gennemsnitsmenneske. Med almindeligt liv og almindelige udfordringer, glæder, besværligheder og lykkeligheder. Grundlæggende tror jeg, at jeg er helt tilfreds. Og helt ærligt- jeg ønsker mig ikke mere end det. Det er en god opdagelse at gøre sig, når man sidder med efterhængeren fra irriterende dumme dage, med for lidt søvn og for mange ting, der råber på opmærksomhed. Jeg er tilfreds. Efter en kop kaffe og en pause er jeg klar igen. Det kan jeg lide at opdage!

Må du få en dejlig dag.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s