Mandag med mandagsmøg på

-selvom det slet ikke engang er mandag. Det føles bare sådan. Med værkende hoved, tunge øjenlåg og absolut på nulpunktet hvad angår energi og overskud, sidder jeg bare ligeså stille og håber på, at der ikke kommer flere mærkværdigheder forbi! Det, vi kan konstatere, er at det stadig ikke er en god kombi at blande noget halsbetændelse sammen med en major migræne. Det var ikke min idé, vel! Ruben er bare så ualmindelig dårlig til at lade være med at lægge sig ud med begge dele, når han først går i gang med at være syg. Derfor har vi nu været ude i forskellige udfordringer, fx ‘kunsten at sluge penicillin, når du brækker dig i stænger’. Eller ‘kunsten at undgå at dehydrere, når du brækker dig i stænger og sveder litervis over feber på 39,5’. Eller hvad med ‘kunsten at lade være med at skælde en vagtlæge hæder og ære fra, når han hovent står og smelter beskidt sne fra sine sko i dit soveværelse, og siger ting som “drik en kop te og sut på et bolche”, når der nu ikke er noget som helst, der er blevet nede i den mave de sidste 24 timer’.

Jeg gav op på vagtlæger og den slags. Røg over på arbejdet og hentede diverse, så man selv kunne gøre et forsøg på at redde lortet fra at gå op i røg. Noget med drop og den slags. Hvilket dog krævede, at patienten blev lodset ned fra loft-sengen, fordi det er relativt svært at hænge drop op, når patienten i forvejen hænger i loftet, so to speak. Det hjalp. Og lægens gajol-råd om varm te og bolcher blev arkiveret lodret med en hvislen mellem tænderne.

Nu er det aften. Mørkt og koldt. Varmt herinde, trods let kuldskærhed grundet manglende søvn. Der ligger børn og leger på gulvet, andre ser film og trækker store veksler på det faktum, at far er syg og skal have lov at sove i fred. Jeg siger ingenting. Nikker bare ja til spørgsmålet om flere småkager. Glæder mig til et glas rødvin, når sengetiden har indfundet sig for husets øvrige beboere. Stikker fingrene i ørerne, når ungerne glædestrålende forkynder, at nu er der kun 12 dage til juleaften. For jeg er bagud. Med julegaver og den slags. Og med læsningen til den eksamen, som ligger og skråler efter mig om mindre end en uge. Men i dag kan jeg ikke gøre noget ved nogen af delene. Jeg er flad.

Sorry for klynket.

Reklamer

2 kommentarer on “Mandag med mandagsmøg på”

  1. Lili siger:

    Prøver lige igen. Det andet forsvandt. Åhhj nej, hvor frygtelig. Kan godt huske en anden gang hvor der måtte tyes til drop og hvor vi sendte en kærlig hilsen Til Riget i den forbindelse. Men nok praktisk nok at få ham ned fra lofts sengen først. Også nemmere at holde øje med ham så.

    Men åhhj hvor strenge med begge dele. Jeg er på nippet til at hoppe på det næste tog og hjælpe dig så du kunne få sovet og læst og vide at der er taget hånd om både mand og børn. Så træls du er så langt væk. Øv øv

    Jeg synes ikk det er ynk eller piv eller noget. Det er udtryk for lige nøjagtig hvordan DIN hverdag er lige nu. Og lige nu ligger du vandret. Pyew. Ikke sjovt ikke sjovt.

    Såååå piv du bare. Eller ring. Så lytter jeg gerne.

    Knus og god bedring tanker til jer

    Lili

    • Ida siger:

      Ynk hjælper altid vældig godt! 😉 I dag er det ikke længere mandag, selvom det heller ikke var det igår, og det er en fin ting. Nogle er mere friske end andre, men der er ikke længere nogle, der trænger drop og den slags pjat. Nu trænger vi bare til lidt ro og fred og til at få overstået ræset snart! Tak for tankerne. 🙂
      Kh Ida


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s