På den anden side!

Jeg er på den anden side. Nattevagter, it was. Og for jeg ved ikke hvilken gang, vandt jeg nattevagten i den weekend, hvor natten er ulidelig, fordi urene lige tager en omgang tilbage og klokken bliver 3 hele to gange. No big deal, siger du måske. Én lille time- hvad kan det gøre? Alt, siger jeg dig! Det er ren tortur, når uret går baglæns om natten…

Men på den anden side- så overlevede jeg igen, omend det føltes lidt knebent efter den første nat. Nu sidder jeg her. Varm kaffe i koppen. Små kager med liflig duft og smag af kanel. Små piger på 6 år, som fniser og griner, så de næsten ikke kan være i deres egen krop af bare fryd over legeaftaler og dimserier. I nat, da der var ro på de små børn og afdelingen, sad vi med en kop kaffe og hyggesnakkede lidt. Det er det bedste ved nætterne. Hyggesnakken. Og talen faldt på, hvad det bedste ved nattevagter er. Der var bred enighed om, at mandag morgen er det den bedste følelse at byde dagvagterne og den nye uge velkommen- for derefter at kvittere med at skynde sig hjem og lægge sin trætte krop under dynen, og lade alle de andre om at få hjulene til at rulle derude i verden!  Det er ubetinget det dejligste. Hvad der ikke var så dejligt, var at der var nogen, der borede store ting ind i væggene for at sætte altaner op på den ene side, og nogle andre, der havde travlt med at bryde en cykelsti op og samtidig bygge et tårn på den anden side. Men det er jo noget helt andet…

Nå. Og så kan man jo i øvrigt konstatere, at der er temmelig langt mellem indlæggene her på siden. Det er ikke fordi, jeg ikke blogger mere. Eller har lyst. Det er bare dét, at jeg lige pludselig lagde omtrent 10 timer oveni min ugentlige arbejdstid og gav mig til at læse samtidig. Det føles sådan lidt granatchok-agtigt i øjeblikket. Gik meget godt den første måneds tid. Så var det slut med at føle mig sådan ‘hey-det-går-da-superfint-og-jeg-er-overhovedet-ikke-træt-eller-noget-eller-stresset-eller-sur/træt/irritabel’. Jeg er træt. Lidt stresset, selvom det er et fy-ord efterhånden. Ikke spor overskudsagtig. Meget fald-i-søvn-med-hoved-i-bog-agtig. Derfor blogger jeg ikke. Fordi de timer, hvor den slags kunne foregå, er brugt allerede inden jeg får set mig om. That’s life. Jeg har selv valgt det. Fortryder ikke noget. Prøver bare at få det til at gå så glat, som det kan. Indtil timetallet kan skrues lidt ned, når vi kommer over årsskiftet. Jeg kommer ud på den anden side, med mere viden, med en uddannelse godt på vej, som jeg ved, jeg kommer til at få brug for mange gange i mit arbejdsliv. Det er fint. Jeg er bare lidt træt, mens det står på. Så bær over. Jeg vender tilbage. Indtil da bruger jeg pauserne på en ekstra kop kaffe. Gerne med kanelhjerter til…

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s