Hej. Igen.

Jeg har lige været væk et øjeblik. En lille smule efterårsferie kan man jo heldigvis godt gå hen og have. Vi har nydt den. Arbejdet lidt på skift, og assisteret hinanden i ferieafholdning. Det fungerer egentlig meget godt.

Nu er det hverdag igen, i hvert fald for mig, og således har jeg nu netop afsluttet aftenens vagt. Det var fint. ‘Mine’ børn havde haft det godt, mens jeg var væk- selvfølgelig, for jeg har jo verdens bedste kolleger. Men det var alligevel dejligt at kigge til dem igen. Og hilse på nogle nye smållinger. Fejre et lillebitte barns allerførste, fineste fødselsdag, og give hans far noget saft og en stol, fordi det var så vildt og voldsomt at blive far for allerførste gang. Til et meget lillebitte barn. Og så kunne jeg gå hjem. Til min kæreste. Mine børn. Mit lille hus, som er pakket ind i stilladser og kommende altaner ovenpå. Og føle mig ganske godt tilfreds. Det er dejligt. Dejligt, at det gode hverdagsliv vender stilfærdigt tilbage, når man har været nede og kysse asfalten. Godt, at der er gode ting, som uden at gøre væsen af sig, bare gør sig til og lader sig nyde uden særlig ståhej. Det er jeg taknemmelig for. Hver dag. Det er godt at være taknemmelig. Jeg prøver at huske at være det hver dag.

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s