Træt-ish tirsdag

Der er stadig en lille slat tid, der er min egen, inden næste aftenvagt. I dag kunne jeg snildt have brugt en hel del mere end en slat. Vagten var lang, travl og med overtid i aftes. Morgenen havde aldeles meget grus i øjnene, og forsøget på at sove lidt mere gik ikke helt glat. Punkt 1; fordi der er et 6-årigt pigebarn i fri galop hjemme (hurra for lidt blærebetændelse, synes hun at tænke), som gerne lige vil have en mad, en kode til computeren, et hop i sengen med slumrende mor i, en lille leg, et grineanfald, fordi moren gik i fælden og satte sig på pruttepuden og den slags. Punkt 2; det er svært at sove, når det føles akkurat som om, man har lagt sig ovenpå en vaskemaskine, der centrifugerer en vask med jeans ved minimum 1400 omdrejninger. Ja. De har stadig travlt ovre på Panum. Nej, jeg er ikke blevet mildere stemt overfor byggepladser og Panumtårne. Men lad nu det ligge, jeg er oppe, drikker kaffe (i pulverform, fordi alt det andet i skabene viste sig at være koffeinfrit… No good at all, når gruset stadig tynger øjenlågene i den gale retning!), og forsøger at blive klar til nye udfordringer i arbejdslivet.

Mens barnet er optaget andetsteds (Bennys Badekar er nu også et meget hyggeligt lydtæppe), tegner og klipper jeg nede på gulvet mellem krummer og nullermænd. Jeg kunne naturligvis også have brugt tiden på at støvsuge føromtalte emner op, men det er bare så utrolig kedeligt. Så jeg tegnede og klippede. Mønster til bukser.

Totalt klar er jeg. Og så kan jeg bare overhovedet ikke nå at gå i gang med det, før jeg skal på job. Surt, mand! Jeg havde bare lyst til at klippe, mærke op og sy for fuld skrue. Men i morgen er der atter en dag. Formiddag, altså. Man skal jo ikke gå rundt og holde alt for meget fri, vel. Men en formiddag er vel nok også helt fint til sådan en smule buks, skulle man synes. Jeg er i hvert fald helt klar!

Reklamer


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s