Barbie og Keld forever

Sidder lige så stille og forsøger at få min hjerne til at gå den rigtige vej. Som lige nu vil sige i retningen af noget intensiv medicin-læsning. Det holder hårdt. Særligt når man løbende underholdes af 6-årig, med skiftende beklædningsgenstande, Rasmus Seebach, tilhørende numsevrik og mikrofonsang og en omgang med de evigt unge og forelskede, aka Barbie og Keld. Nej, ikke Ken. Keld! Bare så vi alle ved, hvem vi taler om.

Det har været fridag i 1½ dag nu, og jeg trængte så ualmindeligt meget. 8 dage i hæsblæsende tempo i træk er for meget for sådan en som mig. Kald mig bare pivet. I like it that way. Med tid. Og ro i hovedet, bare ind imellem. Det fik jeg. Nu trækker det op til arbejde igen, her ved skrivebordet, inden det andet arbejde melder sig om et par dage.

Men det er ok, for jeg har ordnet det der skrivebord, så jeg godt gider at sidde her mange timer. Det er noget med oprydning, klart. Noget med at få kylet ud og sorteret væk, så man kan se, hvad man sidder midt i. Altid et godt sted at starte. Og så er det jo heller ikke helt nok, det ved vi allesammen godt, ikke! Man skal have noget pynt. Gadgets. Nyt og småt, brugt og godt. Jeg har fået lidt af hvert. Jeg er glad for det. Lige fra taperuller til lyshuse!

På min tur i byen i dag faldt jeg over de fineste lyshuse i zink. Her er det runde, med sprossede vinduer og spidst tag. Der var også et fint og dejligt ét, firkantet og med kantet tag. Jeg kunne ikke vælge. Nu har jeg to fine huse, med lys og varme i vinduerne. Det er godt til et efterår, som snart er rigtigt på trapperne!

Syltetøjsglasset fra Frankrigsferien er tømt for dejligt indhold. Nu er det også vasket og fint, står og gemmer på farvestrålende papirclips og taperuller i fine farver. Den lille fugl har jeg haft, siden jeg var en lille pige, og Sorte Marie bliver man ligesom aldrig træt af at kigge på. Nu er der rart og godt her på den lille firkant, som jeg har for mig selv, og som jeg kan gøre med, hvad jeg lyster. Ruben griner lidt af mig og synes, alle de nips og ting er omtrent overflødige i hans optik, men når de gør mig glad, gør det også ham glad. Det er jo derfor, jeg elsker ham. Blandt så meget andet!  Barbie og Keld forever!

Og nu… kan jeg vel ikke gøre så meget andet, end at kaste mig ud i det der pensum?!

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s