Oh jæs

Ja, ja. Indrømmet. Jeg overspringshandler. Igen. Det er bare fordi, jeg bliver så helt ualmindeligt træt, som i grus-i-øjne-træt, når jeg bliver klistret fast på en stol med 3-500 sider, der gerne vil læses. Af mig. Og her taler vi om sider, som ikke er en helt ny, fantastisk fængende og særligt fængslende roman af Haruki Murakami… Jeg prøver med forskellige tricks. For at se, om jeg hopper på dem, og pludselig er så opslugt af mine bøger, at jeg næsten helt glemmer at spise. Indtil videre med svingende succes…

Det bedste har hidtil vist sig at være strikketøjet. Så er der som minimum en slags bevægelsessensor, der fungerer i min hjerne og forhindrer, at jeg falder ned fra stolen, når jeg rammer en søvnapnø. Problemet er, at det er striber på rundpind, som man godt kan strikke med lukkede øjne. Opdagede jeg.

Jeg har også prøvet med mad. Det er også godt, men lidt svært, når man ikke kan lide at krumme ned i bøgerne. Eller får krummer på fingrene, når man skal bladre. Hvilket jeg så til gengæld ikke gør så tit, fordi jeg skal læse de samme sætninger op til flere gange, fordi min hjerne er umådelig genstridig og lukker ned, når man mindst venter det.

Kaffe er en fin ting. Hvis man ikke har noget imod at have hjertebanken og ondt i maven, fordi der skal virkelig mange kopper til at følge mængden af læsestof på gled. Man kan gå over til te senere, har jeg tænkt. Bare ikke helt det samme…

Jeg har kedet mig så meget på min stol, at jeg overvejede at tage katten op på skødet, da den kom spankulerende ind i soveværelset, hvor jeg sidder, for lidt siden. Men forkastede dog tanken, idet den er så fuldstændig umulig at genopdrage, og jeg gider bestemt ikke dele værelse med den det næste halve år, indtil den har fattet det.

Alt i alt må jeg nok på dette tidlige stadie af min videreuddannelse forudse, at der kommer til at blive en hel del nikken med hovedet og frustrationer over mental nedsmeltning involvereret i forløbet. På plussiden er, at der kan blive strikket et utal af stribede trøjer på rundpind med lukkede øjne igennem de næste 4 måneder med skoleophold. Anyone?!

Reklamer

2 kommentarer on “Oh jæs”

  1. Inge siger:

    Well – tillykke med evnen til at overspringshandle – og gøre det med smuk stil 🙂 Jeg skriver mig meget gerne på listen af kunder i din strikkebiks. Det knus du sendte mig sidste år blev et med mig over efterår og vinter og langt ind i det sartgrønne forår. Hang om mig altid. Morgenstund og aftentime. Så forvildede det sig ind i Miele på 30 grader. Og blev stift og trist. Stadig nougatlækkert. Men stift. Savner mit knus. Og vil meget gerne – hvis du vitterlig KAN gøre det med lukkede øjne – bestille et nyt. Eller to. Hvis du har tid og overskud midt mellem alt det andet vigtige der skal gøres. Vil betale med et halvt kongerige – mindst. Du kan lige overveje. Mens du overspringshandler videre.

    Store klem fra Inge

    • Ida siger:

      Åh jo, du søde ven! Du skal have et nyt knus eller to at kaste om dig i en ny efterårsstorm! Klem lige tilbage!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s