Den falske fridag

Er det fridag, hva’ mor? Hva’, hva’, mor??! Jeps, unger. Det er fridag. Med løg på!

Eller, det er jo fridag, for nogen! Og det er dejligt. De dimser rundt med højt hår og søvn i øjnene. Nogen med feber, nogen med en dårlig søvn i rygsækken. Nogen med højt humør og utallige idéer. Men helt afgjort allesammen med en fridag i lommen. Det er skønt.

Selv lagde jeg ud med at have stor dreng roterende rundt i smørhullet (nærmest lykkelig for, at farmanden havde vagt, for ellers havde smørhullet været for trangt!), fordi søvnen ikke ville indfinde sig. I fire stive timer! Efter endelig at være slumret ind, stod overboerne op kl 04, for at nå et fly til Grækenland. Det er dem vel undt. Muligvis kunne jeg have ønsket, at den 6-årige overbo ikke behøvede at gennemgå hele repetoiret af falset-sange. Det kunne også have været fedt, hvis de havde ventet med at tage sko på, til de faktisk skulle ud af døren… Men det er trods alt i småtingsafdelingen. Dog nok til at man kunne blive lige vel underholdt der på den lidt for tidlige morgenkvist!

Således vel udhvilet stod jeg op- for at blive ringet op af arbejdet, om ikke jeg kunne hjælpe med lidt forskelligt. I dag sagde jeg ja. For jeg skulle alligevel derind lidt senere. Dog skal farmennesket lige have lov at sove lidt efter noget vagt i nat, så det bliver først til middag. Det giver lige præcis et par timer, hvor jeg turbonyder den falske fridag. Med latte. Plus morgenbrød. Plus strikketøj og dimsetid. Hvilket bringer mig videre til-

For den er blevet færdig. Har været det i nogle dage, og jeg er faktisk, mod forventning, kan vi vel godt sige, blevet rigtig glad for den. Det er jo det der med hulmønsteret, I ved. Som jeg faktisk aldrig har haft så meget fidus til for mit eget vedkommende. Men se nu her, det gik faktisk meget godt…

En stor del af grunden til, at jeg endte med at blive glad og tilfreds, er helt klart knapperne, som på sin meget neon-agtige måde brøler lidt ad pænheden ved hulmønsteret. Det kan jeg lide. De lækre, betrukne knapper er indkøbt hos Betty P, hvor man snildt kan komme til at købe sig en lille smule fattig i lækkerheder. Selve cardiganen er jo den før omtalte Something Silver. Jeg vil godt sende en anbefaling med. For den er hyggelig at strikke. Og kan blive en overraskende vinder.

Og så gør det jo ikke noget, at man strikker noget, der kan tåle at blive pimpet lidt, vel?! Jeg elsker pimp. Og neon.

Advertisements


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s